Er du træt af at spise spaghetti med kødsovs hver eneste uge? Det var vi! Derfor har vi taget fat i de kyndige madbloggere fra Mig & Min Mad, som har introduceret os for en række nye og nemme opskrifter, der giver nyt liv til middagsbordet i hverdagen.
For hvorfor dog spise den samme menu hver eneste uge? Det bliver forfærdeligt kedeligt. I virkeligheden er det slet ikke så svært at lave lækker hverdagsmad, det kræver bare nogle gode idéer. I opskrifterne her, kan du både se bloggerne lave maden ‒ eller nøjes med at læse dig til, hvordan du bærer dig ad. Det bliver ikke lettere!
Blandt opskrifterne finder du både kødfri retter, gode klassikere, sunde alternativer og lækkerier fra det søde køkken. Der er altså hjælp at hente, uanset om du savner noget til den gode samvittighed, eller familien bare skal forkæles.
Bliv inspireret i opskrifterne herunder ‒ vi er sikre på, at familiens nye livret gemmer sig her!