Madmanifest

Med Coop Opskrifter er vi sammen om bedre mad

Alt om Coop Opskrifter

I Coop har vi en vision om at sætte det gode måltid, den gode vare og de gode valg på dagsordenen. Madmanifestet er vores seks løfter til at indfri visionen.

Coop & Co. Sammen om bedre mad

Coop & Co. er skabt af kærlighed til god mad og bygger på en filosofi om, at alle os, der elsker mad, sammen kan gøre en forskel.

Vi vil sætte mere smag på din hverdag

Du skal have madglæde, smag og nydelse - også på en helt almindelig onsdag. Du skal kunne finde flere varer på hylderne med respekt for god madkvalitet.

Vi vil give dig flere gode madoplevelser

Mad og måltider er indbegrebet af fællesskab, samvær og nærvær. Coop vil bidrage og inspirere til at skabe madglæde i dit køkken.

Vi vil gøre økologi til allemandseje

Danmark skal være verdensmester i økologi. I Coop vil vi støtte økologiske producenter for at tilbyde dig et større udvalg af økologiske varer, der er til at betale.

Vi vil gøre det sundere for dig at leve nemt

Du skal også have god og sund mad, når det skal gå stærkt. Derfor vil vi i Coop udvikle flere måltidsløsninger, der gør det sundere for dig at leve nemt.

Du skal have at vide, hvad du spiser

Du skal have mad, der både smager godt og giver god smag i munden. Vi vil give dig flere varer, som er skabt under ordentlige forhold og er baseret på omtanke for mennesker, dyr og miljø.

Vi vil give dig lokale råvarer

Danmark er et landbrugsland med en mangfoldighed af fantastiske fødevarer og spændende sæsoner. I Coop vil vi støtte dansk fødevareproduktion og tilbyde dig flere lokale varer.

Til samarbejdspartnere:

Betingelser vedr. levering og brug af opskrifter

Ved at sende opskrifter og dertil relateret materiale, f.eks. billeder og videoer, (herefter ’Materiale’) til Coop Danmark A/S, accepterer du følgende:

  1. Coop yder ikke betaling for Materialet. Såfremt der måtte opstå betalingskrav ifm. Coops brug af Materialet, er det alene dig der skal afholde disse omkostninger.
  2. Coop Danmark og dets koncernforbundne selskaber har en ubegrænset ret til at offentliggøre, redigere og anvende Materialet.
  3. Det tilkommer alene Coop Danmark at bestemme, hvor og hvornår Materialet skal anvendes.
  4. Du er ansvarlig for at sikre, at Materialet ikke krænker tredjemands rettigheder, f.eks. ophavsrettigheder og varemærkerettigheder.
  5. Du forpligter dig til at skadesløsholde Coop Danmark A/S og dets koncernforbundne selskaber for omkostninger af enhver art, der fremsættes i forbindelse med krav om brud på tredjemands rettigheder. Det gælder også – men begrænser sig ikke til - omkostninger som Coop Danmark A/S og dets koncernforbundne selskaber måtte have til eksterne advokater
  6. Du er ansvarlig for udelukkende at anvendte råvarer er godkendte som råvarer i DK. Novel food er betegnelsen for nye fødevarer og fødevareingredienser, som ikke er blevet spist af mennesker i EU i nævneværdigt omfang før den 15. maj 1997. Det kan fx være insekter, tang, frø, nogle typer af blomster og andre plantedele. Fælles for novel foods er, at de skal godkendes i EU og skal tilføjes EU-listen over novel foods, før de må markedsføres som fødevarer og anvendes i fødevareproduktion i EU[1]. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32017R2470                                              Melorme, chiafrø og chiaolie er eksempler på godkendte novel foods. Stedmoderblomst er et eksempel på en ikke-godkendt novel food.
  7. Du har ansvaret for at opskrifterne skal afspejle god køkkenhygiejne, specielt i forhold til, opvarmning, nedkøling og håndtering af råvarer