Madpakke med pirogger og pizzamuffins

Den evige madpakke. Klokken er 7:20. Jeg er på vej ud af døren, og i det sekund jeg tager i døren, kommer jeg i tanke om madpakken. Jeg ved ikke, om jeg er den eneste far eller forældre, der oplever det her, nu vil jeg ikke sige tit, meeeen, man må jo ikke lyve, det har min mor lært mig. Så nu har jeg, synes jeg selv, lavet en genial plan. Jeg bruger 20-30 min. søndag aften på at bage, koge og blande noget, der er nemt og lige til at smide i Tjalfes madkasse. Her er to af mine favoritter.

Sådan gør du

  • 1

    Dej til pirogger

    Bland gær, vand, æg, olie og salt og kom derefter mel i indtil dejen er fast og blød som en bolledej. Hvis dejen ikke bliver helt fast efter de 600 g. mel, tilføjes der bare noget ekstra. Lad dejen hæve 1 time
  • 2

    Pirogfyld

    Jeg bruger alle slags rester. Det kunne være lidt af kødsovsen, kylling I karry, fars, kødgryde - alt kan bruges, og det er en dejlig måde at komme af med resten af aftensmaden på.
  • 3 Når dejen har hævet, deles den i 8 - 10 lige store kugler, som rulles ud til små “pizzaer”.  I midten lægges en tsk. fyld, og piroggerne foldes til en halvmåne. 
  • 4 Tryk kanterne sammen med en gaffel. Pensl dem med æg og bag den ved 180 grader I 15 min. De er perfekte til madpakken og kan opbevares på frost.
  • 5

    Pizzamuffins

    Rul din dej ud på bordet, del den i 8 lige store firkanter, kom hvert stykke i en muffinform. 
  • 6 Fordel osten, derefter saucen og til sidst kød og oregano ovenpå dejen og bag dem ved 170 grader i 20 min.
  • {{recipeDoneText}} Madpakke med pirogger og pizzamuffins

Opskriften er udviklet af

Opskriftskategorier