Så længe kan bær holde sig
Lige så delikate og fotogene de er, lige så skrøbelige og uholdbare er de. Præcis hvor uholdbare, fortæller vi dig her
Så snart bærret er plukket af grenen, starter et kapløb mod tiden. For hvis ikke det havner i køleskabet, i fryseren, i sylteglasset eller indenbords forholdsvist hurtigt, er det pludselig blevet invaderet af nogle små størrelser, som elsker bær lige så meget som os; hvidgrønne øer af skimmelsvamp.
De friske må bo 2-4 dage i køleren
Stikkelsbær og solbær kan holde sig op til fire dage på køl, mens jordbær, kirsebær og brombær holder op til tre dage. De mest skrøbelige er hindbær og ribs, som kun holder op til to dage. En undtagelse fra de to til fire dage er blåbærrene, som kan klare op til syv dage i køleskabet.
Grunden til, at bærrene kan holde sig så relativt kort tid, skal findes i deres høje indhold af vand og sukker, som skimmelsvampe er helt vilde med. Derudover er bær kun forsynet med et meget tyndt skind, som giver ringe beskyttelse mod bakterie-, svampe- og insektangreb – modsat større frugter som for eksempel æbler, der ligefrem danner deres eget vokslag som beskyttelse mod de naturlige fjender.
Idéer til få brugt de friske bær
1 år i fryseren, men husk at koge de købte
Alle bær kan overleve i fryseren i op til et år, uden smag og konsistens ændres synderligt. Men trods den lange holdbarhed skal man kan tage sine forholdsregler, når det gælder de købte bær fra frost. Det skyldes, at særligt én hårdfør virus desværre godt kan overleve de mange frostgrader, og særligt novovirus, eller Roskildesyge, har tidligere givet problemer i frosne hindbær. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man koger frosne bær, så de ”bobler” mindst et minut, inden de skal i maden, for det kan virussen ikke holde til.
Problemet med virus gælder ikke de bær, du selv har plukket, hvis du da ellers har haft styr på hygiejnen hele vejen igennem. Vi mennesker render naturligt rundt med mange bakterier på huden, og derfor skal fingre, beholdere og andet til bærplukning vaskes grundigt inden start.
Kilder: Samvirke // Forbrugerrådet Tænk // Fødevarestyrelsen
