Du kender sikkert bedst skyr fra morgenbordet. En af grundene til at mange vælger en portion af den syrlige spise til dagens første måltid skyldes ikke bare den gode smag, men også at skyr har en lav fedtprocent og et højt proteinindhold sammenlignet med andre morgenmadsfavoritter såsom yoghurt eller A38. Det høje proteinindhold er med til at give en god mæthedsfornemmelse, og den egenskab kombineret med det lave fedtindhold i skyr gør desuden, at mange af tyer til skyr, hvis der skulle være kommet et par uønskede kilo på sidebenene.
Skyren kan med sin syrlige smag gøre en masse godt i både det søde og det salte køkken. Skyr kan med fordel bruges i bagværk eller desserter, hvor den naturlige syre i skyren kan bidrage med en friskhed i ellers tunge retter som fx chokolademousse. Vi er selv helt vilde med denne lækre, luftige chokolademousse lavet med skyr. Skyren kan dog også bruges som et lækkert syrligt tilbehør til andre retter. Prøv for eksempel denne fantastiske opskrift på fuldkornspita, hvor skyren viser sig selv fra helt nye sider og bruges som en lækker dressing.
Hvis du ønsker selv at udforske nye måder at bruge skyr på, kan du finde flere lækre opskrifter nedenunder. Vi har også fundet vores morgenfavoritter med skyr, hvis du går og mangler inspiration til morgenmad. Velbekomme.