Du har sikkert flere gange hørt om veganere eller vegansk kost - måske har du også selv prøvet kræfter med den grønne koststil eller også lever du allerede vegansk. Uanset, er der helt sikkert en opskrift for dig her i vores store tema med vegansk mad.
Ligesom der findes flere grader af det at være vegetar – nogle spiser fx æg og mælkeprodukter, andre gør ikke – findes der også flere grader af veganisme. Helt officielt betyder det at være veganer, i forhold til kost og mad, at man søger at ekskludere alle former mad, der stammer fra dyr. Veganere bestræber sig altså på at ikke at spise animalske produkter som kød, honning, mælk og æg. Det skriver Danmarks Veganske Forening.
Hvis du er en af dem, der elsker en god hakkebøf, ikke kan undvære din kylling i karry og trofast spiser dit blødkogte æg til morgenmad hver morgen, kan det umiddelbart lyde næsten umuligt at spise udelukkende plantebaseret. For kan man så overhovedet sætte andet til livs end grøn salat og gnavergrønt? Ja, det kan man!
... findes der lækre veganske opskrifter på. Det er slet ikke så svært, og du har ikke brug for at købe en masse dyre, specialprodukter for at spise vegansk. Prøv fx at undlade kødet i din chili con carne (som dermed bliver til en chili sin carne, som vi elsker denne veganske opskrift på) eller udskift frikadellerne med en omgang krydrede, sprøde veganske falafler. Det veganske køkken er fyldt med muligheder og smag! Savner du alligevel smagen af kød, så husk, at du kan tilsætte umami, som kort sagt giver kødsmag og dybde din ret, ved at bruge fx svampe eller bønner i maden.