Tema

De bedste vegetarretter

Grøntsager er for alle

Man behøver ikke at være fuldtidsvegetar for at spise vegetarisk. Det gavner både klima og sundhed at spise kødfrit ind imellem. Og hvis du tror, at kød er lig med velsmag, kan du altså godt tro om igen. Der findes mange spændende og smagfulde vegetarretter, som glæder både ganen og maven. Og her får du et rigt udvalg af opskrifterne på de bedste af slagsen! 

Tag et kig ud i verden

Nogle lande har større tradition for at spise vegetarisk end andre – fx i Indien. Derfor kan det være en god idé at lade dig inspirere af det indiske køkken, når du skal lave velsmagende vegetarmad. Indisk mad er nemlig godt krydret uden at være stærkt. Det giver en god mæthed og sikrer masser af smag.

Husk umami

Når man laver vegetarisk mad er det en god tommelfingerregel at få umami indkorporeret i retten. Umami er den grundsmag, der minder lidt om kød, og som giver en dejlig dybde og smag til din mad. I planteriget findes umami blandt andet i svampe og tomater, men du kan også finde det i mælkeprodukter og æg.

Vi kan kun anbefale dig at kaste dig over opskrifterne her. Hvem ved – måske bliver du overrasket over, hvor lækkert det faktisk kan være at hoppe med på meat free-bølgen? 

Gå grøntsagsamok