Tema

Forslag til buffet

Konfirmation, fødselsdagsfest, barnedåb eller bryllup – anledninger der kalder på en buffet bugnende med lækkerier, er mange. 

Buffet til enhver smag

Når man planlægger en buffet, er det en god idé at tænke varieret. Er der en vegetar i selskabet? Er der børn? Din buffet skal gerne tage hensyn til alle smagsløg, så ingen går sultne fra borde. 

Tænk i kombinationer

De retter, du vælger, skal gerne passe sammen på kryds og tværs. Det er ærgerligt, hvis den ene ret ødelægger smagen af den anden. Prøv derfor at vælge et tema: Skal det være italiensk? Klassisk dansk? Eller måske asiatisk? Hvis du lægger dig fast på et tema, er der større sandsynlighed for, at dine retter komplimenterer hinanden. Så går ingen rundt med en tallerken med en kombination af spaghetti cabonara og wok i sur-sød sauce.

Mængder på buffeten

En anden ting, man med fordel kan tænke på, er, hvor mange retter, og hvor bred en variation man vil have på buffeten. Har man mange retter, skal man lave færre mængder af hver ‒ har man færre retter, er der færre komponenter at holde styr på i køkkenet. Der findes ikke noget, der er bedre end andet. Men det er værd at have med i overvejelserne.

Her kan du finde inspiration blandt en masse retter, der fungerer godt på en buffet!

Nem tunmousse, porchetta med svampe, italiensk jordbærdessert og meget mere