Flere og flere vælger at spise ikke-animalske retter og produkter.
Veganske opskrifter er ofte uden kød, fisk, skaldyr, mælkeprodukter, æg og honning - men med alle de nye, spændende alternativer til kød og andre animalske produkter er der snart ingen grænser for hvad, der kan tilberedes som en vegansk ret.
Der findes mange traditionelle kødretter, hvor kødet kan erstattes, så retten kan laves vegansk, men der også mange retter rundt om i verden, som er vegansk fra begyndelsen. Det gælder blot om at have øjne og øre åbne, når du er ude på restaurant, læser på internettet eller snakker med dine venner.
Vi har samlet alle vores bedste veganske opskrifter til dig – om du er fuldtidsveganer, har en kødfri dag om ugen eller blot vil udvide din horisont.
Det kan være du tænker, at veganske retter ofte er kedelige og uden smag, men nøglen til succes er umami-smag og lækre krydderier.
Umami er en grundsmag, der kan findes i bl.a. i grøntsager som svampe og tomater. Umami er en smag, der har en dybde, som kød ofte bidrager med i retter. Derfor fylder svampe, tomater og andre grøntsager tit meget i veganske opskrifter.
Krydderier kan være med til at give ekstra dybde til maden og sætte dit eget personlige præg på retten.