Orangegule blade, tændte stearinlys og kølige dage. Efteråret er ikke bare storhedstid for slumretæpper og gode film på skærmen, men også for dejlig indehygge i familiens skød. Her på Coop Opskrifter er vi især vilde med at bruge efterårets eftermiddage og aftenerne på kvalitetstid i køkkenet - gerne med familiens yngste medlemmer som små køkkenassistenter.
Der er flere muligheder, når det kommer til gode efterårsopskrifter, også hvis du gerne vil finde nogle opskrifter, du nemt kan lave med de små. Bagværk, både boller, brød og kager, er oplagte valg til efterårssæsonen, der om nogen er lig med hygge med stort h. Men du kan også med fordel tage dine børn med i køkkenet og lade dem hjælpe dig med at lave lækkerier til madpakken, fx pizzamuffins eller pølsehorn. Og så er efteråret desuden den oplagte anledning til at finde de støvede kogegryder frem og komme i gang med hyggelige simre- og gryderetter igen. Der findes intet som en god skål brandvarm suppe eller en portion varmende boller i karry på en råkold dag i oktober eller november.
Brug efterårsferien eller weekenderne på at fylde fryseren op med blødt bagværk eller portioner af dine yndlingsretter, som fx mørbradgryde eller græskarsuppe. Så har du altid lidt godt klar til de lange dage frem mod den søde juletid.