Fra bøffer og tærter til fisk, grøntsager og selvfølgelig grillpølsen: Der er (næsten) ingen grænser for, hvad du kan smide på grillen med et lækkert resultat til følge.
Marinade, dry rub og wet rub. Der findes et utal af måder til at få masser af smag integreret i din grillmad. Den velkendte, søde barbequemarinade går godt til både spareribs og kylling, mens lammekød er glad for marinader med urter og hvidløg.
Vil du blive klogere på grillmarinade og hvilke tips og tricks, du bør kender for at få den ultimative grillmarinade til dit kød? Så skal du læse med her, hvor vi har samlet fire af de absolut vigtigste tips. Så er du sikker på, at du går en smagfuld grillsæson i møde.
Se her: Fire tips til den ultimative grillmarinade.
Men nu behøver grill jo ikke være lig med kød - også grøntsager bliver nemlig helt fantastiske efter en tur på grillen. Grillens varme fremhæver grøntsagernes naturlige sødme og gør dem endnu mere smagfulde. En grillet peberfrugt er altid et hit, men også auberginer og squash er fantastiske på grillen. Snyd heller ikke dig selv for et grillet spidskål. Skær kålen i kvarte, dryp dem i en god olie, og grill dem til de får lækre mørke grillstreger. Drys dem så med en generøs håndfuld salt, og nyd dem, som de er!
Husk også at tænke fisk, når du skal grille. Mange af os spiser alt for sjældent fisk - og grillsæsonen er en oplagt mulighed for at få lavet om på dét. Grillet fisk smager nemlig helt fantastisk. Tænk bare på alle varianterne af røget fisk, som vi elsker til frokostselskaber. Grillens røg er en sand gave til alt fra havet - og fisk har en meget kort tilberedningstid, så du har mad på få minutter. Nemt!
Grillmaden står sjældent alene. Der skal selvfølgelig også lækkert tilbehør til, og her er mulighederne også mange. En klassiker er kartoffelsalaten, der kommer i et utal af versioner.
En af vores foretrukne versioner af kartoffel-klassikeren er denne kartoffelsalat med rygeost og radiser. Den røgede smag fra rygeosten gør sig godt til en god bøf, men går også godt i spænd med en saftig pølse fra grillen.
Læs med her: Se endnu flere opskrifter på lækkert tilbehør til grillen.
Som en sand grillmester bruger du i løbet af året mange (gode) timer ved grillen og også på rengøringen heraf. Sidst nævnte er den mindre sjove del, men den skal jo klares, hvis grillen skal holde i mange sæsoner.
Et godt tip til netop rengøringen af grillen er faktisk at bruge en skive citron som rengøringsassistent.
Dét trick kan du blive meget klogere på her. Hvis du altså vil spare dig selv for besværlig rengøring.
Bliv inspireret til nye grillretter med fisk, grønt og meget mere herunder. Du finder også idéer til desserter, der kan laves på grillen!