Tema

Desserter til grillen

Vi elsker desserter og vi elsker grill ‒ og kombinationen er endnu bedre! Hvis du endnu ikke har prøvet at grille dig vej til det søde hjørne, er det bare med at komme i gang.

Sommer, sol og grillede desserter

Grillsæsonen er kort i Danmark, i hvert fald hvis man hører til dem, der helst vil grille når solen bager. Derfor er det bare med at få mest muligt på grillen, mens vi kan. Vi anbefaler, at du kaster dig ud i grillede desserter. Det smager skønt af sol og sommer!

Grillet sødt

Der sker nemlig et eller andet magisk med smagen, når vores mad får en tur på risten ‒ og det gavner også de søde retter. Frugter er fantastiske til at trække grillsmagen til sig, og får de samtidig lidt grilloverflade, smager det vitterligt så englene synger. Så er det bare med at finde vaniljeisen frem, smække benene op og nyde desserten i aftensolen.

Kage på grill

.. Vidste du, at du også kan grille kage? Den er god nok ‒ mange kager egner sig faktisk til grillen. Prøv bare vores skønne grilltærte med abrikos og hindbær, eller pift den klassiske roulade fra supermarkedet op med lidt grillsmag. Den vil få helt nyt liv!

Her finder du mere inspiration til kager, frugt og andre lækre desserter, der med fordel kan laves over kul og gas. Velbekomme!