Tema

Burger

Kender du nogen, der ikke kan lide burgere? Sandsynligvis ikke. Burger passer nemlig til næsten alle; de findes vegetariske, med og uden ost og bacon ‒ ja sågar i mere utraditionelle varianter, med fisk eller uden brød. Find et bredt udvalg af opskrifter på den skønne comfort food lige her. 

Den klassiske burger

Lad os starte med den gode klassiker, der kendes som ham- eller cheeseburger, alt afhængig af, om man er vild med smeltet ost. Burgeren, der består af en oksekødsbøf svøbt i en bolle med ketchup, mayonnaise, lidt salat og pickles. Mums! Det er den perfekte kombination af det dejligt snaskede og den gode umamismag, der har gjort denne burger til et kæmpe hit ‒ og til faderen bag en bred variation af nyfortolkede udgaver.

Burger i nye klæder

Hvad kom egentlig først, flæskestegssandwichen eller den klassiske burger? Vi har ikke svaret, men der er en bemærkelsesværdig lighed mellem de to. Burgeren findes i dag i udgaver med smag af hele verden. Der er mexicanske burgere med guacamole, asiatiske burgere med syltet grønt og så den "danske burger" med flæskesteg og rødkål. Ja, burgeren har gennemgået et væld af forandringer, så der i dag også findes burgere til dem, der helst undgår brød

Vegetarburger

En burger behøver heller ikke indeholde kød ‒ der findes mange varianter af vegetarburgere fulde af smag. Man kan lave vegetariske bøffer, eksempelvis af rødbede eller flækærter, erstatte oksekødet med torsk eller laks, eller fylde burgeren med skiver af søde kartofler. Prøv en vegetarburger, selvom du er vild med kød. Det er et hit hos de fleste!

Om du er til kyllingeburger, vegetarburger eller en den klassiske oksekødsburger, kan du finde opskriften her. Find også alle varianterne derimellem.