Når vi træder ind i sensommeren minder råvarerne os om, at der ikke er længe til indehyggen. Der baner sig nemlig så småt nogle knolde og rødder op af jorden og direkte ind i din sæsonbevidste madplan. Læs med og bliv klogere på, hvad du ellers kan nyde af danske råvarer, der gør sig allerbedst i august.
Nu er det endelig sæson for en af landets fineste spisesvampe, kantarellen. Den æggegule tragtsvamp har en skarp smag, hvis du bider i den rå udgave ‒ men efter en kort tur på panden forvandles den til den skønneste mundfuld. Den friskhøstede kantarel kan kendes på sin lette duft af tørrede abrikoser, og du får mest ud af dens skønne noter af nødder, når den ristes i rigeligt smør.
… også kaldet haricots verts, falder, på grund af deres høje fiberindhold, ind under kategorien grove grøntsager. Samtidig har bønnerne et højt proteinindhold, der gør dem velegnede som fyld i måltidssalater, hvor de sikrer god mæthed. Prøv dem også i wokretter, stegt på panden med olie og hvidløg eller bagt til sprøde bønnefritter i ovnen med olie og salt.
Findes der noget skønnere end en sød, dansk gulerod, der knækker sprødt, når man tager en bid? Faktisk kommer roden oprindeligt fra Afghanistan, og selvom vi bedst kender guleroden som orange, var den førhen mest udbredt i farverne lilla, grøn og hvid. Guleroden indeholder 8 % sukkerarter, hvilket har gjort den populær som en sødmefuld snack, når hverdagens lille sult melder sig. Men den er også vidunderlig tilberedt ‒ eksempelvis i en af opskrifterne herunder.
Ligesom guleroden, findes beder i mange skønne farver. Der er smukke, stribede bolchebeder, gule beder og selvfølgelig den velkendte rødbede. Den gule bede er mere mild end den røde og har ikke rødbedens jordnoter. Bolchebeden er mindre sød end de gule og røde og er vidunderlig som pynt i blandt andet salater, når den skæres fint på et mandolinjern.
Den 20-30 centimeter lange rod med brun skræl og hvid midte kaldes også for fattigmandsasparges. Men der er slet ingen grund til at gå udenom roden af den grund, for den har en dejlig mild og nøddeagtig smag, der minder om hvide asparges. Samtidig er den fyldt med kostfibre, der gør den til en grov grøntsag, som mætter godt.
Endnu en lækkerbidsken fra det underjordiske! Knoldsellerien kan, bortset fra at blive nydt rå i store mængder, bruges præcis ligesom guleroden. Den bliver blød og lækker efter relativ kort tilberedning og smager mildt og sødt af bladselleri. Den skønne knold kan steges, bages eller forvandle din kartoffelmos til en lækker rodfrugtmos.
Der findes op mod 90 småarter af brombær, og de kan alle sammen spises. Du kan finde dem helt ind i efteråret, men de tidlige bær er bedst i smagen. Brug dem som pynt på sensommerkager, i salater eller prøv dem på toppen af en lækker, cremet mandelrisotto.
I august bør champignonen vige pladsen for den delikate østershat. Ligesom champignonen er østerhatten god til at bevare form og spændstighed efter tilberedning, men konsistensen er lidt finere, og smagen er mild og rund. Østershatten har sit navn fra dens karakteristiske, muslingelignende facon ‒ og den er god i sammenkogte retter på grund af dens evne til at tage smag fra andre ingredienser.
Rucola er en vild salat, der med sine fligede blade ikke er bange for at afsløre, at den er i familie med mælkebøtten. Salaten har en spids og krydret smag med toner af sennep og sort peber. Den er derfor vidunderlig til at pifte milde retter op og er skøn i pesto og på toppen af pizza, hvor bladene fungerer som krydderurt på linje med basilikum.
Kilder: Gastronomisk leksikon // Miljøstyrelsen // Saeson-web.dk // Madpyramiden.dk