Hvis du gerne vil spise vegetarisk til jul, eller måske bare har lyst til at pifte den klassiske julemiddag op med nye elementer, så er du kommet til det rette sted!
For de fleste er julen forbundet med traditioner. Der er holdninger til, hvilke sange der synges rundt om juletræet, eller hvordan gaverne skal deles ud - og selvfølgelig også, hvilken mad der skal stå på bordet. Det er derfor vigtigt, at du laver din julemiddag, så den passer til dig og dine traditioner.
Mange forbinder den traditionsrige julemad med andesteg, flæskesteg og andre retter, der primært består af kød. Men sådan behøver det slet ikke at være! Du kan sagtens spise og servere lækker mad, der bringer julestemningen frem og danner rammerne for en hyggelig middag helt uden kød. Vi har fundet en masse opskrifter, som sagtens kan erstatte eller supplere den traditionelle julemad.
Herunder finder du forslag til vegetariske alternativer til julestegen, kartofler, sauce og salater til julemiddagen, snacks til julebordet samt gode opskrifter til julefrokosten.
Velbekomme og god jul!