Muffins, som er små individuelt bagte kager eller brød, kommer i et utal af varianter og smage. Fra de søde, du nyder til dessert eller deler ud i skolen, til de mættende med grøntsager eller kødfyld, du kan spise til morgenmad eller glædes over i madpakken.
Muffins er den ideelle to-go kage. Den portionsbagte lækkerbidsken er typisk bagt i en form, hvilket gør det let at tage den med i skole og på arbejde, alt efter anledning. Derfor findes muffinopskrifterne også tilpasset forskellige lejligheder. Du kan finde julemuffins, fødselsdagsmuffins, sunde muffins og madmuffins. Der er ikke en anledning, der ikke er en muffin til.
Når noget er lækkert, vil vi gerne spise det så ofte som muligt. Derfor findes muffinopskrifter i forskellige sundhedsmodificerede udgaver. Der er dem, der er spækket af sundhed – og dem midt imellem. Nogle muffins er gjort sundere med fuldkorn, mens andre er fedtfattige og eller tilsat sunde fedstyrer.
Og så er der muffins, der kan spises som snack eller som en del af et måltid. De kan være baseret helt eller delvist på æg og er typisk tilsat grøntsager og kød. Det er en oplagt måde at få brug de sidste rester af gulerødder og pålæg fra køleskabet ‒ og så er det et hit hos de små og hos teenageren, der skal bruge en eftermiddagssnack.
Ja, det er faktisk helt svært at finde noget negativt at sige om muffins. Så skulle det da lige være, at de svære at stoppe med, når man først er kommet i gang ...