Efter en lang og travl arbejdsdag trasker du udmattet fra bilen og hen til hoveddøren, mens maven rumler sultent hele vejen.
Du åbner døren og træder indenfor i hjemmets entré, hvor den dejligste duft af deller omfavner dig i et kram, du har kendt, siden du var lille. Lækre, sprøde, hjemmelavede frikadeller syder på stegepanden, hvorfra kæresten kalder: “Skaaat, vi skal spise!”
Hjemmelavede frikadeller er et stort hit rundt omkring i de danske hjem. De fleste af os har et specielt forhold til middagsretten. For mange frembringer den gode minder fra barndomshjemmet, hvor mor, far, mormor eller en anden stod ved komfuret og stegte, hvad der for dig var de bedste frikadeller i verden.
Heri udspringer en typisk diskussion blandt danskerne, nemlig hvem laver de bedste frikadeller. Frikadeller findes i utroligt mange varianter, og hver har sin smag.
I denne artikel finder du 5 forskellige opskrifter på vores yndlingsfrikadeller. Derudover finder du i artiklen informationer om, hvad man kan servere sammen med frikadeller, samt lidt indsigt i frikadellens historie.
De gode, gamle, klassiske frikadeller kender vi alle som dem, vores mormor lavede. De duftede fantastisk og smagte af smør og kærlighed.
Du får nu her opskriften på mormors frikadeller med finthakkede løg, havregryn og mælk i farsen. Husk den brune sovs, kartoflerne og surt til - velbekomme!
Frikadeller
Til servering
Sådan laver du frikadellerne
Hvis der er noget, som kan få smagen af en omgang frikadeller til at hæve sig et niveau yderligere op, så er det en portion stuvet spinat.
Frikadeller og stuvet spinat går hånd i hånd som et gammelt ægtepar, og du har da sikkert også fået retten hjemme hos dine bedsteforældre en gang eller tre. Minimum.
Står den på frikadeller hjemme hos jer i aften, vil vi anbefale, at du inkluderer det gode spinat i menuen og bruger nedenstående opskrift.
Frikadeller
Stuvet spinat
Tilbehør
Sådan laver du frikadellerne
Sådan laver du kartofler og stuvet hvidkål
Har du overskud, så gem nogle af frikadellerne til madpakken eller frys dem eventuelt ned til en anden gang. I stedet for spinat kan du også servere frikadellerne med stuvet hvidkål eller stuvede gulerødder og ærter, som man kender det fra karbonader.
Er der noget bedre end den søde juletid, som er fyldt med godt humør og hygge? Nej vel?
Men nogle ting gør julen endnu sødere - fx god mad! Gør den dejlige juletid endnu sødere med en omgang sprøde frikadeller med masser af julesmag.
Her kommer en skøn opskrift på frikadeller med julens smagfulde krydderier. Men før vi giver dig hele opskriften, så får du her en video, hvor kokken bag opskriften, Claus Holm, viser dig, hvor let det er lave de lækre juledunser:
Frikadeller
Tilbehør
Sådan laver du frikadellerne
Serveringsforslag
Frikadeller findes i alle mulige varianter og versioner, og en af de mest populære twists på den klassiske danske delle er at give den et strejf af syden, nærmere bestemt af Grækenland.
Det kan være et fint, lille afbræk i den vanlige danske smag, og du kan nu få opskriften, hvis du læser med herunder.
Frikadeller
Til servering
Sådan laver du frikadellerne
Som nævnt ovenfor, er det oplagt at servere en dejlig tzatziki til dine græske frikadeller. De to ting passer perfekt sammen, og så er det let at lave en god tzatziki.
Læs også: Vores bedste opskrift på hjemmelavet tzatziki.
Du kan også serverer dine græske frikadeller med en god, blandet salat eller med en mere mættende blomkålssalat med hakkede, ristede mandler og en lækker dressing af græsk yoghurt, sennep og krydderier. Den salat får du opskriften på lige her - prøv den!
Når solen brænder skyerne væk fra himlen og varmer det danske sommerlandskab, rykker vi danskere middagen udenfor, hvor vi kan hygge os i årstidens lange skumringstimer.
En af de helt store favoritter at stille på bordet er den kolde, lækre kartoffelsalat, som er det perfekte tilbehør til disse sommerlige dunser.
Kartoffelsalat
Topping til kartoffelsalat
Frikadeller
Sådan laver du kartoffelsalaten
Sådan laver du frikadellerne
Servering
Du har sikkert tit tænkt over, om du i stedet for at stå ved stegepanden kunne stege dine frikadeller i ovnen i stedet.
Svaret på det spørgsmål er: Ja, du kan godt stege frikadeller i ovnen. I forhold til hvor længe frikadellerne skal have i ovnen, så kommer det an på mængden af frikadeller og deres størrelse.
Laver du frikadeller af omkring 500 g kød og former dem, så du til sidst har 12-14 stykker, skal de have ca. 30 minutter ved 180 grader i varmluftsovn eller 200 grader i alm. ovn. Efter halvdelen af tiden skal du sørge for at vende frikadellerne, så de bliver sprøde på begge sider.
Tilberedningstiden kan selvfølgelig variere, da der er forskel på ovne, frikadelleopskrift og - som nævnt - mængde samt størrelse. Kig til dine frikadeller med jævne mellemrum og vurdér dem ud fra deres farve og fasthed. De må helst ikke være alt for bløde og selvfølgelig heller ikke blive sorte.
Dine frikadeller vil generelt set ikke blive lige så sprøde, når du bager dem i ovnen, som hvis du steger dem på panden. Og det er nok derfor, de fleste vælger at bruge den ekstra tid og besvær på at lave deller på panden fremfor i ovnen.
Når du står der ved stegepanden og prøver at regne ud, hvor længe der skal gå endnu, før din rumlende mave kan få fyldt nogle deller i sig, så ville du måske ønske, at du vidste præcis, hvor længe dine frikadeller skal stege.
Har du lavet dine frikadeller ud af et halvt kilo kød og formet dem, så du har 12-14 stykker, skal du stege dem ved høj varme i 2 minutter på hver side, hvorefter du skruer ned på middel varme og steger dem yderligere 4 minutter på hver side.
Alt efter hvor store frikadellerne er, kan det selvfølgelig variere med tilberedningstiden. Derfor bør du altid løbende vurdere dine frikadeller ud fra farve og fasthed. En veltilberedt frikadelle skal være fast og ikke for blød samt gyldenbrun med stegeskorpe uden at blive sort.
Til spørgsmålet “hvad spiser man til frikadeller” findes der vel nærmest ikke et forkert svar, hvilket netop er frikadellernes største kvalitet; de passer til næsten alt.
Du kan lave den klassiske og få dunser med kartofler og sovs eller stuvet spinat, hvidkål eller stuvede gulerødder og ærter. Du kan lave en variant, der passer til sommerens kartoffelsalat eller måske græske frikadeller med tzatziki. Det er helt op til dig og dine præferencer.
Vi har herunder sammensat en liste af forskellige bud på, hvad du kan få til dine frikadeller - velbekomme!
Samme overflødighedshorn af muligheder findes, når det kommer til drikkevarer. I hverdagen vil man måske bare gerne have vand eller mælk til og til fest en øl eller et glas vin.
En frikadelle smager fremragende med enhver slags øl, lige fra en lys pilsner til den mørkeste porter, så her handler det mere om, hvad man selv mest hælder til.
I forhold til vin, smager den klassiske frikadelle med brun sovs fantastisk med et glas rødvin af druen Syrah, mens frikadeller med kålstuvning kalder på noget sødme. Her kan en Riesling eller Pinot Gris varmt anbefales.
Den ubestridt mest populære sovs til frikadeller er den klassiske brune sovs, som da også optræder i flere af de opskrifter, som vi her har præsenteret dig for.
Men det er altså langt fra den eneste sovs, som er god til frikadeller. Du kan sagtens også spise frikadeller med bearnaisesauce eller den klassiske persillesovs. Igen handler det meget om præferencer, for frikadellen er en alsidig gut, der går godt i spænd med de fleste sovse.
En af de mange dejlige ting ved frikadeller er, at de smager formidabelt både varme og kolde. Det er derfor let lige at gemme frikadelleresterne i køleskabet eller i fryseren, så du har enten til madpakken eller til aftensmaden en anden dag.
Men hvor længe kan frikadeller rent faktisk holde sig?
Frikadeller kan nemt holde sig i 2-3 dage, hvis de sættes i køleskabet, og i 1-3 måneder, hvis de fryses ned. Husk at få dine frikadeller på køl så hurtigt som muligt og inden 3 timer.
Du bliver ikke syg af at spise frikadeller, som har været i fryseren i længere tid end 3 måneder, men konsistensen og smagen vil forringes over tid i fryseren.
Er du den nysgerrige type, har du under frikadellelavningen måske undret dig over, hvorfor der egentlig skal æg i.
Der skal æg i frikadeller, fordi de får farsen til at hænge sammen og sørge for, at den kan formes i mindre stykker, som ikke går fra hinanden. Står du en dag og mangler æg, kan du dog sagtens bruge lidt mere væske (mælk eller vand), indtil du opnår den samme konsistens som med æg.
Hvor meget salt der skal i frikadeller, mener mange, er helt op til den enkelte, og bestemmes af, hvordan man selv bedst kan lide sine frikadeller.
Vil man dog gerne have en huskeregel, så er doseringsforholdet 1,5 g salt per 100 g kød, men hvis du godt kan lide dine dunser saltede, så brug 2 g. salt pr. 100 g kød.
Findes der noget mere dansk end en frikadelle? Nej, tænker du måske, men faktisk er Danmark ikke frikadellens oprindelsesland.
Frikadellen stammer nemlig fra Italien, eller nærmere bestemt romerriget, hvor gourmeten Apicius i en kogebog fra omkring år 1 har en opskrift, hvor en pølsefars indeholdende både mel og æg skulle steges på panden.
Frikadellen, som vi kender den i dag, findes først i en dansk kogebog i 1850, men for at forstå frikadellens rejse fra romerriget til de danske middagsborde, må man undersøge selve ordet “frikadelle”.
Frikadellen er kommet til Danmark fra Italien via Tyskland, og det oprindelige italienske navn “fritella” var faktisk en slags æbleskrive.
Det væsentlige er den første del af ordet, som kommer af “fritta”, hvilket betyder stegt. Det er dog først i 1700-tallets Danmark og Tyskland, at de får betydningen stegt kødbolle, dog ikke som selvstændig ret. Farsen i datiden kunne være af både svin, okse, kalv, lam eller høne.
Således lavede man frikadellen helt indtil omkring 1900, hvor andelssvineslagterierne og slagteriudsalgene gjorde fersk svinekød til en dagligvare, og det er først her, at frikadeller, som vi kender dem i dag, bliver en udbredt og selvstændig ret.
Frikadeller er dog på dansk forstået på den måde, at det er en dansk/tysk variant af den mere internationalt udbredte kødbolle. Stegte boller af kødfars kendes nemlig i de fleste køkkener under forskellige navne.
I mellemøsten har de “kofta”, i Tyrkiet “köfte”, i Frankrig har de”boulettes”, i England ”meatballs” og i Sverige”köttbuller”. Men ingen af disse kødboller er dog helt det samme, som det vi altså kender som den gode, gamle, danske frikadelle.