Tema

Ideer og inspiration til billig aftensmad

Det behøver ikke være dyrt at spise lækkert

Er pengene små, eller har du bare ikke lyst til bruge flere tusinde kroner om måneden på mad? Så frygt ej. Mad på budget behøver nemlig ikke være kedeligt. Og hvorfor spise dyrt, når du sagtens kan spise lækkert for få penge?

Vi har samlet vores mest populære opskrifter på mad med stor smag, til små penge. Derudover har vi også samlet en række tips og tricks til, hvordan du kan spare lidt på madbudgettet - uden at skulle leve af havregryn.

Lav madplan – det betaler sig 

Der er penge at spare med en velforberedt madplan. Her har du nemlig mulighed for at planlægge dine indkøb, så du bedst muligt kan bruge alle råvarerne. 

    • Forbered ugens madplan derhjemme, så du har et overblik over, hvad du allerede har i skabe og skuffer. 
    • Køb stort ind - én gang om ugen. Så undgår du spontane varer, du måske slet ikke har brug for. 
    • Planlæg, så du undgå at stå tom for idéer og bruge mange penge på hurtig take-away.

Udnyt madresternes potentiale 

Har du ikke lyst til at spise den samme ret flere dag i streg? Så forvandl dem til andre lækre retter, eller frys dem ned til en anden god gang. 

Udnyt dine rester i en lækker wok, salat eller suppe - så mindsker du samtidig også madspild.