Risengrød smager herligt og er især forbundet med jul. Vi er vilde med den varme grød med kanelsukker og en dejlig klat smør.
Vi har derfor lavet den ultimative guide til dig med tips, tricks og en masse lækre opskrifter på blandt andet risengrød, risalamande og klatkager.
Risengrød er anderledes end den slags grød, vi spiser til morgenmad, fx havregrød, da risengrød oftest spises i julen og som en middagsret. Derudover bliver en risengrød kogt på mælk, hvor en almindelig grød ofte kun bliver lavet på vand.
Risengrød blev til en juleret i Danmark i starten af 1900-tallet, fordi danske familier gerne ville forkæle sig selv lidt ved at lave grøden på mælk i stedet for vand. Mælk var nemlig dengang både dyrt og svært at få fat på.
Da det blev almindeligt at lave risengrød i julen for både de rige og fattige, begyndte de rige at finde andre metoder at få deres risengrød på, og derfor opstod risalamande. Retten fik det frankklingende navn, fordi det lød meget fornemt og skabte lidt afstand til de fattigere borgere. Du kan læse mere om risalamande lige her.
Der skal ikke særlig mange ingredienser til at lave risengrød, men det smager alligevel skønt. Husk, en god omgang kanelsukker på toppen og en klat smør. Det sætter prikken over i'et.
Risengrøden er bedst, hvis den serveres direkte fra gryden – så er den nemlig dejlig varm. Mums.
Opskriften giver fire portioner risengrød.
Hvis du vil have kanelsukker og en smørklat på toppen skal du bruge:
1. Find ingredienserne frem fra gemmerne
Start med at måle alle ingredienser til risengrøden af, så du sikrer dig at alt er klar. Er du i tvivl om risengrød til fire personer er nok, så find lommeregneren frem og gang op. Hellere lave lidt for meget end lidt for lidt og så har du måske nogle rester, du kan bruge dagen efter.
2. Bring vandet i kog
Find en gryde frem fra køkkenskabet og tænd op for komfuret, så vandet bringes i kog. Gryden skal gerne være en tykbundet version, men hvis du ikke har det, kan du nøjes med en almindelig gryde. Du skal blot være mere opmærksom under omrøringen, så risengrøden ikke ender med at brænde på.
3. Tilsæt ris og salt i gryden
Når vandet koger, skal du komme ris og salt i gryden og røre rundt med en grydeske. Lad det koge i omkring fem minutter. Husk at røre i hele grydens bund, så grøden ikke brænder på.
4. Hæld sødmælk i gryden
Find sødmælken frem fra køleskabet og hæld det i gryden med vand, ris og salt. Husk at røre omhyggeligt rundt i grøden til det koger.
5. Lad det simre i ca. 45 minutter
Når det er kommet op og koge, skal du lade grøden koge videre ved svag varme i omkring 45 minutter. Husk at røre i risengrøden jævnligt, da den hurtigt kan brænde på - især hvis du ikke bruger en tykbundet gryde.
6. Find kanelsukker, smør og skåle frem
Når risengrøden er ved at være klar, skal kanel og sukker blandes. Server grøden i små skåle - direkte fra gryden, og drys kanelsukker over. Kom til sidst en smørklat på toppen af risengrøden.
Tip: Drik et godt glas rødvin til din risengrød. Det anbefaler Frk. Jensen i de ældste af kogebøgerne.
Risengrød smager lækkert – særligt hvis den ikke er brændt på. Vi har lavet en guide med fem tricks, så du kommer helskindet igennem juleklassikeren og kan servere den for familien om bordet med et selvsikkert smil på læben.
Har du lyst til at prøve lidt andre versioner af risengrød, kan vi klart anbefale denne opskrift med kandiserede violer som topping sammen med kanelsukker, en krydret risengrød med ingefær og nelliker, sommerversionen af risengrød eller denne risengrød med julekrydderier og appelsinsukker.
Du kan også give dig i kast med de mere moderne versioner af risengrød. Hvad med en perlebyggrød med mørkt kanelsukker, eller disse friske udgaver af risengrød med kokosmælk og bær og risengrød med mandelmælk og bær?
Vi kan også anbefale at lave risengrøden to-go med denne opskrift.
Hvis du ikke får spist al din risengrød eller gerne vil gemme noget af den til fx risalamande, er det vigtigt, at grøden køles hurtigt ned og opbevares i købeskab ved 5 grader. På den måde undgår du, at bakterien Bacillus cereus udvikler sig. Bakteriens giftstoffer kan i de værste tilfælde resultere i opkast og maveonde.
Ifølge Fødevarestyrelsen bør der maksimalt gå tre timer fra risengrøden er 65 grader til at den skal være kølet helt ned til 10 grader. Ved en hurtig afkøling undgår du nemlig, at bakterien ikke bliver udviklet.
Risengrød kan gemmes et par dage i køleskab. Du kan også fryse den ned og lave fx klatkager af den på et senere tidspunkt.
Vi har samlet vores yndlingsopskrifter med rester af risengrød. Bare tag for dig.
Den danske dessert kom frem i de borgerlige kredse omkring år 1900 og hvis man i gamle dage blev den heldige, der fik en hel mandel, vandt man et kys fra en person af modsatte køn. I dag har de fleste familier dog en mandelgave til den heldige vinder. Men ved du, at traditionen med mandlen faktisk stammer fra? Få svaret her.
Efter dessertens mange år på de danske juleborde er den klassiske opskrift på risalamande blevet piftet op og moderniseret. Du kan fx sætte tænderne i en risalamande med kokos eller en risalamande med krydret kirsebærsauce. Du kan også blot bytte kirsebærsaucen ud med en orangesauce, en brombærsauce eller måske en frugtsauce med blandede bær.
Hvis du er til noget endnu mere anderledes kan du prøve kræfter med risalamande-parfait på pind med kirsebærglace eller en lun æblesuppe med risalamande.
Risengrød kan ikke kun laves til risalamande. Risengrød fungerer nemlig også rigtig godt i kager som fx denne ris- og safrankage, der serveres med friske hindbær.
Risengrød er også helt fantastisk i klatkager. De klassiske klatkager med kanelsukker er altid et hit – hvilket disse klatkager med skovbærkompot også er!
Hvis de andre opskrifter ikke har fristet, kan denne opskrift på karelske pirogger måske få mundvandet til at løbe.
Kilder: TV2 // DR // Den Store Danske // GastroFun //