Simpelt trick sikrer dig perfekt kogte ris – hver gang

08. august, 2018

Er du også træt af at måle og veje, når du skal lave en hurtig omgang ris til familien? Her får du Foodfanatics trick, der gør riskogning til en leg

Kogte ris uden besvær

Ris er et lækkert og relativt simpelt tilbehør ‒ men alligevel er der altså meget, der skal måles og vejes inden man kan sætte de små korn over blusset. Det har madbloggeren heldigvis et råd mod! Lad os kalde det et tommelfingertrick.

Det skal du bruge

  • Ris
  • En gryde
  • Vand
  • En ren tommeltot

Sådan gør du

  • Hæld den ønskede mængde ris i gryden.
  • Tilsæt vand ‒ hellere en smule for lidt end en smule for meget.
  • Mål efter med din tommeltot. Du har den perfekte mængde vand i gryden, når afstanden mellem ris og vand svarer til det øverste led af din tommelfinger.
  • Voila! Nu kan du trygt sætte dine ris i kog.

Se med her, hvor Foodfanatic viser dig teknikken i praksis:

 

Tip!

Du får det bedste resultat, hvis du skyller risene fri for overskydende stivelse inden du koger dem. Overhæld risene med rindende vand, og udskift vandet indtil det går fra at være grumset og hvidt til klart og rent.

Lad dig inspirere af vores opskrifter herunder, der serveres med kogte ris. Læs også med her, hvor du kan lære at lave perfekte ris til sushi.