Der er mange gode grunde til at bruge kål i dine salater. En af grundene er, at en salat med kål mætter mere end almindelige salater. Der er nemlig mange flere kostfibre i kål, end i salatblade og iceberg. Det sikrer god mæthed og en bedre fordøjelse!
En anden god grund til at spise kålssalater er, at kålen bidrager med masser af smag og sprødhed. Når vi spiser spæde salatblade, får vi ikke det samme lækre knas, som vi får af et sprødt og spændstigt kål.
Kålssalater kan smage af lige det du godt kan lide. I asiatiske lande bruger man ofte kål i madlavningen, så du kan eksempelvis lave en dejlig thaisalat. Er du mere til de klassiske danske smage, kan du nyde en dejlig kålssalat med svinemørbrad. Mulighederne er mange!
Find også inspiration til andre dejlige kålsalater i opskriftsamlingen her.