Asiatisk nudelsalat med pulled pork

Pulled pork smager skønt i salater, og det møre kød gør sig godt til en sprød kålsalat. Her er salaten i en asiatisk udgave med glasnudler. Prøv gerne salaten med pulled beef eller chicken i stedet for pulled pork.

Sådan gør du

  • 1 Skær rødkålen i meget tynde strimler, enten med en skarp kniv eller på et mandolinjern.
  • 2 Pisk olien sammen med limesaft, chili, rørsukker, soja, fiskesauce, forårsløg og hvidløg. Smag dressingen til med lime, soja og sukker, og vend den i rødkålen.
  • 3 Lad salaten trække min. 10-15 min inden servering.
  • 4 Steg den pulled pork sprød og gylden på en pande over middel varme, det tager ca. 5-7 min.
  • 5 Hæld kogende vand over glasnudlerne, og lad dem trække i 3-5 min., til de er møre.
  • 6 Hæld vandet fra, og vend glasnudler med et par dråber olie, så de ikke klistrer sammen.
  • 7 Fordel glasnudlerne i 4 skåle, og top med rødkålssalat, den lune pulled pork, skiver af mango, ærtespirer og drys evt. med cashewnødder eller sesamfrø.
  • {{recipeDoneText}} Asiatisk nudelsalat med pulled pork

Tip

Brug gerne en asiatisk inspireret rub til den pulled pork til denne salat. F.eks. bestående af fivespice, chiliflager, salt og sukker.

Opskriften er udviklet af

Opskriftskategorier