Tema

Let og lækker mad med protein

Leder du efter opskrifter på let, lækker og proteinrig mad? Her har vi samlet et udpluk af lækre opskrifter der er rige på protein. 

Animalsk protein

De fleste ved at protein findes i produkter af animalsk oprindelse, såsom kød, fisk og mælkeprodukter. Hver gang vi sætter tænderne i en saftig bøf eller hælder mælk på havregrynene, får vi protein til kroppen. Derfor får de fleste af os præcis de mængder protein, vi skal have. 

Planteprotein

Men protein findes også i planteriget, man skal bare vide, hvor man kan finde dem. Proteiner findes særligt i bælgfrugter såsom kikærter, butterbeans og kidneybønner - og i dag finder man også flere og flere produkter baseret på den proteinrige soyaplante. Måske kender du tofu og edamamebønner? Også det lille frø, quinoa, er en rigtig proteinbombe. Alle disse planter er med til at sikre, at vegetarer og veganere får de livsvigtige proteiner.

Protein på nye måder

Har du set, at der er kommet insekter på hylder og i kølediske i dit supermarked? Hvis ikke, kan du godt begynde at vænne dig til tanken. Insekter er, trods deres størrelse, enormt proteinrige ‒ og så er de meget miljøvenlige at producere. Så måske du naturligt kommer et drys ristede melorme på din salat i fremtiden? 

Her kan du finde en samling af opskrifter rige på protein fra både plante- og dyreriget
‒ men endnu uden insekter.