Den klassiske med kylling og bacon eller den spændende med pære og gedeost? Den kolde med fiskefrikadelle eller den lune med skinke og smeltet ost? Rugbrød eller lyst brød? Til morgenmad eller til aftensmad?
Valgene er mange, når der skal sandwich på menuen. Men én ting er sikkert: Sandwich, det skal der altså til! Vi elsker den lette spise, der kan varieres på alle tænklige måder afhængig af smag, humør eller hvad køleskabet lige gemmer på.