Så nemt laver du din egen tomatketchup

27. september, 2018

Heinz eller Beauvais? Drop diskussionen og lav din egen tomatketchup. Det er nemt, og så får din ketchup en smag af tomater, du ikke kan købe dig til .

Vi kan godt lide smagen af ketchup. Det svarer syv ud af ti danskere i en undersøgelse foretaget af Coop Analyse. Og når nu vi er så vilde med smagen, hvorfor så ikke skrue op for netop den i en hjemmelavet ketchup fuld af solmodne tomater og krydderier? Fremgangsmåden er simpel: Kog, blend – og nyd

Det skal du bruge


Der findes mange forskellige opskrifter på tomatketchup, og hvordan de krydres er individuelt. De helt basale ingredienser til et glas hjemmelavet ketchup er listet op nedenfor. 

  • 500 g. modne tomater 
  • 1 stk. løg 
  • 1 fed hvidløg 
  • 1 dl. æbleeddike 
  • 0.5 stk. æble
  • 40 g. rørsukker 

Og så til krydderierne. En god ketchup kan beskrives som sød og syrlig. Det er vigtigt at have i tankerne, når du vælger dine krydderier. 
Claus Meyer krydrer med stjerneanis og koriander. Det giver en varm og aromatisk smagsoplevelse. Vil du have en spicy ketchup, kan du tilsætte chiliflager til din ketchup. 

Du kan også krydre din ketchup med kanel, sennep, allehånde eller ingefær. Det er kun din smag, der sætter grænser. 

Sådan gør du 

Skær tomater, æble, løg og hvidløg i grove stykker. Hæld stykkerne i en gryde med eddiken og krydderierne. Lad det hele koge til æble- og løgstykkerne er møre. Hæld det derefter i en blender eller brug en stavblender. Når massen er blendet godt sammen, smages den til med salt, peber og evt. lidt sukker, hvis den mangler sødme. 

Hæld din ketchup i et skoldet syltetøjsglas og sæt glasset på køl. Her kan din ketchup holde sig uåbnet i 50-60 dage og åbnet i 10-15 dage – hvis du altså kan holde dig fra den så længe. 

Er din ketchup blevet for tynd? 

Er din ketchup blevet for tynd og flydende, kan du fordel jævne den med lidt marizena oprørt i vand. Konsistensen skal være som en varm frugtgrød. Så er den helt perfekt. 

Blær dig med burger og hjemmelavet ketchup

Burgeren er ketchup's uundgåelige makker. Opgradér den klassiske burger med din hjemmelavet ketchup, og der er med garanti ikke et øje tørt om middagsbordet. 

Er du mere til en knasende konsistens? Prøv disse hjemmelavede kyllingenuggets med (tripple cooked) fritter og servér din ketchup til. Behøver vi at sige meget mere? 

Velbekomme og god fornøjelse! 

Kilder: Coop Analyse // Meyers // Politiken