Med eller uden maskine: 3 tips til hjemmelavet is

Hvordan bliver isen dejlig cremet med og uden ismaskine, og hvilken forskel gør maskinen egentlig? Her er nogle enkle tips til både isnørden og den gennemsnitlige iselsker

Frys flødeisen med mellemrum

En flødeis består af letpisket flødeskum, æggeblommer pisket med sukker og hvad man ellers har lyst til af vaniljekorn, nøddestykker, frugter og bær. Bruger du ismaskine, er det nemt at opnå den cremede konsistens, fordi maskinen rører isblandingen rundt konstant, mens den samtidig køler ned til frysepunktet. Det gør, at alle molekylerne krystalliserer i små bitte stykker i stedet for større blokke, som ofte sker på den gammeldags facon uden maskine. Når du laver isen uden remedier, kan det være en fordel, efter du har sat beholderen med is i fryseren, jævnligt at tage den ud og røre i den, inden den bliver fast – og gerne mange gange.

Et smart sorbet-hack, hvis du har tid

Sorbet består typisk af frugt eller bær, vand og sukker. Når du har blendet det hele, er en ismaskine igen den letteste måde at opnå en cremet konsistens. Alternativt kan du fryse isblandingen ned, tage den op når den er helt fast, køre den en tur i foodprocessoren eller blenderen, så den bliver til en form for slush ice, og fryse den ned igen. Jo flere gange det gentages, des mindre krystaller og mere lind konsistens.

 

Hvilken slags ismaskine skal du bruge?

Det kommer an på, om du gerne vil være på niveau med de helt store, eller om en is med masser af smag og kærlighed er nok. De helt dyre er forsynet med en indbygget kompressor, som er det, der køler luften ned i frysere og køleskabe. Det kan betale sig, hvis hvis du generelt laver rigtig meget is eller stiller meget høje krav til dit hjemmeiseri. De mindre avancerede maskiner har nemlig kun et udtageligt fryselegeme, som ligger i bunden af maskinens beholder til isblandingen. Det betyder, at isen bliver afkølet mindre ensformigt end i den dyre model, og den endelige konsistens bliver en anelse mere krystalliseret.

Kilde: Samvirke