Har du også stået med fingrene i pebernøddedejen og undret dig over, hvorfor der i opskriften ikke står, at du skal tilsætte sort peber, som navnet på julegodten ellers antyder?
Et nærmere kig i historiebøgerne gør os klogere på, hvorfor man helt tilbage i middelalderen gav de sprøde småkager navnet pebernødder, når peberbøssen med sort peber, i langt de fleste tilfælde, skal blive stående i skabet – og nødder er der heller ikke spor af.
Pebernødder er blandt de første kager, der er bagt i Danmark. Dengang var pebernødderne ikke, som vi kender dem i dag. Når man i julen bagte de fine hvedebrød, og der var dej tilovers, kunne man passende bage pebernødder.
Man tilsatte bare lidt krydderier og honning, rullede dejen til en lang pølse og så skar man ellers løs af dejen, så de små stykker kunne trilles til pebernødder.
Krydderier, og især peber, var en dyr fornøjelse, og det var derfor ikke det, der blev krydret mest med – til trods for navnet.
Dengang indeholdt pebernødderne heller ikke hjortetaksalt eller bagepulver, som de gør i dag, hvilket formentlig har betydet, at kagerne var meget hårde modsat den sprøde lækkerbisken, vi knaser i os i dag.
Navnet på julegodten er en hård nød at knække. Forvirringen opstår, når der i mange tilfælde hverken optræder sort peber eller spor af nødder i opskriften.
Historien fortæller, at julekagerne blev krydret med en masse krydderier. Og det er her, peberet kommer ind i billedet. Eller i opskriften så at sige.
I gamle dage betød at pebre ikke nødvendigvis at drysse peber i dejen, men derimod at krydre. "Peber" i navnet pebernødder dækker altså over, at kagerne er krydrede. De kunne derfor lige så godt hedde "krydderkager" eller "kanelkager", som der blandt andet krydres med.
Der krydres også med ingefær og kardemomme i dejen - og i nyere tilfælde sniger sig også hvidt peber ind. Disse krydderier giver den varme, aromatiske smag i småkagerne, som er så nem at elske.
I nutidens opskrifter tilsætter vi bagepulver eller hjortetaksalt, som giver den sprødhed, der for os i dag, er uundværlig i pebernøden. Tilbage i middelalderen tilsatte man som nævnt ikke disse mirakelmidler, og kagerne blev derfor hårde – hårde som en nød. Deraf opstod sidste del af navnet: Nød. Og den gyldne farve og runde form giver kun navnet mere mening.
Selvom navnet måske skaber forvirring, er én ting sikkert: I december skal vi spise pebernødder – og gerne i kilovis.
Kilder: Forbrugerrådet Tænk // Samvirke