Derfor spiser vi, som vi gør juleaften

Julemiddagen er den samme år efter år – og sådan har det været længe. Men hvad er grunden til, at det lige netop er and- og flæskesteg, der har fundet vejen til julebordet?

Læs med, og bliv klogere på vores alle sammen julemirakel: Julemiddagen. 

Komfuret tændte for vores juletraditioner

I slutningen af 1800-tallet blev køkkenet forbedret, og komfuret begyndte stille og roligt at gøre sit indtog rundt omkring i hjemmene. Pludselig kunne man have gang i både gryder og pander, og dét skulle selvfølgelig udnyttes, når der skulle være fest.

Der var nu mulighed for at gøre julen til en særlig fest med både steg og alverdens lækre tilbehør. 

Inden komfuret blev allemandseje, var det normalt at sende sin steg, hvad end det var ande-, gåse-, eller flæskesteg, til bageren for at blive stegt.

Denne tradition er indskrevet i mange klassiske julesange. 

Der skal julegris på julebordet

Flæskestegen som julemåltid kan spores flere hundrede år tilbage – helt tilbage til middelalderen. Dengang lod man grisene spise sig fede og mætte hele efteråret. I november blev de slagtet, og i december passede det med at spise grisene til jul, inden de havde ligget for længe i saltlagen. 

Flæskestegen var en ganske særlig delikatesse – en delikatesse som vi har holdt fast i lige siden. 

Fra gås til and

Efter år 1800 blev gåsestegen sat på menuen juleaften – i hvert fald i de finere hjem.

Gåsestegen var nemlig dyrere og derfor ikke mulig for alle familier at sætte på bordet. Dette var grunden til, at der i mange hjem blev serveret and som en slags erstatning for gåsen. Andestegen fik derfor øgenavnet "fattigmandsgås".

Andestegen var desuden også nemmere at tilberede og håndtere i de små køkkener og efterhånden blev det mere almindeligt at fylde sig med andesteg juleaften.

Så mange spiser gås

Anden fløj altså indenom og overhalede gåsen og er den dag i dag en uundværlig del af julen. Dog finder gåsestegen stadig vejen frem til nogle hjem juleaften.

En undersøgelse foretaget af Coop Analyse viser, at 6 % af danskerne sætter gaflen i et stykke gås juleaften, mens 85 % af danskerne vælger en julemenu, der består af and og flæskesteg.

Derfor skal der tilbehør på bordet

Skålene på julebordet er fyldte med kartofler. Både de almindelige og de brunede. Der er også lun rødkål at finde i mængden og selvfølgelig en sovsekande med den berømte julesovs. 

Julemenuen er en sammensætning af søde, sure og salte smage, hvilket kendetegnede en gennemført festmiddag i gamle dage, og derfor, højst sandsynligt, er det grunden til, at middagen er sammensat, som den er.

I 1960'erne kom der også sprøde kartoffelchips på bordet juleaften. Det hang sammen med, at vi fik et større økonomisk råderum, og der blev plads i budgettet til at fremvise noget ekstravagant og nyt på julebordet.

I dag er det 52 % af danskerne, der sætter kartoffelchips på bordet, viser Coop Analyses undersøgelse. 

Derfor hænger vi fast i traditionen

Julemiddagen er indgroet i os. Det fortæller Else Marie Boyhus, der har udgivet bogen "Historisk Kogebog - kogekunst i Danmark 1616-1910" til Dr.dk.

Julemiddagen er nostalgisk og vækker gode minder om barndommen. Det skal dufte og smage, som det altid har gjort, mener forfatteren til trods for, at ernæringseksperter i 1980'erne prøvede at få os til at spise kalkun, fordi det er fedtfattigt og ikke mindst billigt.

Kalkunen som julesteg blev dog aldrig rigtig en succes, hvilket der må være en grund til – julemiddagen, som den er, er vores julemirakel. 

Er du også nysgerrig på, hvorfor vi har tradition for at spise risalamande og med glæde smasker i os for at finde frem til mandlen? Dét giver vi dig selvfølgelig også svaret på.

Kilder: Berlingske // Coop Analyse// Dr.dk