Der er overraskende stor forskel på, hvad vi spiser til jul i de nordeuropæiske lande, vi har kigget på her.
Vores svenske naboer har en tradition for meget effektive konserveringsmetoder, som man blandt andet ser hos den verdensberømte fiskekonserves, ’surströmning’, der eftersigende skulle lugte helt forfærdeligt. Produktionen af surströmning siges at være begyndt en sommer, hvor sildefangsten var så stor, at man ikke havde nok salt til at konservere dem. Derfor supplerede man med gæring. Surströmning skulle angiveligt være en fast del af det svenske julebord.
Derudover har svenskerne en ret på julebordet, der hedder ’Jansons fristelser’ og er en slags flødekartofler med ansjoser, som enten spises som en ret i sig selv eller sammen med pølser.
En tredje svensk juleret, som man kan fristes til at kalde lidt syndig, er hvidt brød, som man dypper i en sauce, der er lavet på skyen af alle aftenens kødretter. Hvis man som os ikke har smagt det, kan man jo kun gætte på, om det er en god idé. Og det tror vi faktisk, det er.
Lidt længere nordpå spiser de mange steder i landet ’ribbe’, som er en slags flæskesteg med tilbehør af surkål og kogte kartofler, julepølse, kødboller og sovs. Derudover finder man på julebordet ’pinnekjøt’, som er saltede og tørrede eller røgede lammeribben. Og lammet stopper ikke her, for det rygtes, at de spiser indmaden af et røget lammehoved som en delikatesse.
Nordmændene har også, som i Sverige, tradition for fisk på julebordet. ’Lutefisk’ er en form for tørfisk, der tit serveres sammen med kartofler, ærter, sennep og bacon. I det søde hjørne finder man ’multekrem’, som er en dessert af multebær og flødeskum. Småkager, eller ’småkaker’ er også en fast tradition, og der skal faktisk helst være hele syv forskellige slags – og hjemmebagte.
Her er ikke lige så faste traditioner forbundet med juleaftensmaden, for briternes egentlig juleepicenter er, som i USA, først dagen efter juleaften, altså den 25. december. Det er her, man spiser den egentlige julemiddag med venner og familie. The Guardian skriver dog, at det britiske julebord blegner lidt sammenlignet med ’deres europæiske brødre’, som de mener, har mere festlige traditioner, når det kommer til julemaden. Af typiske britiske juleserveringer finder man paté, terrin og røget laks som forretter, og hovedretterne er typisk kalkunsteg eller ’Yorkshire pudding’, en slags indbagt tærte med fyld af oksekød og sauce.
Hos vores sydlige naboer er julebordet fyldt med 'Mettwurst', en varm blod- eller leverpølse, gåsesteg, haresteg, flæskesteg, skinke eller kalkun. Som tilbehør spiser de hovedsageligt tyske klassikere som kål og Knödel, som er en slags kogte eller dampede, store boller, der laves af alt fra kartoffel, brød, æg, kød og forskellig frugt som for eksempel blommer.
Nu sagde vi nabolande … men så blev vi lidt nysgerrige efter, hvad de egentlig spiser endnu længere sydpå, når julen falder. Italienerne, hvis madkultur vi nærmest har adopteret her i landet, spiser, overraskende nok, udelukkende fisk til jul. Nærmere bestemt består julebordet af op til syv fiskreretter, som blandt andet byder på saltet og dampet torsk med kapers, tomat og oliven eller røget laks med spaghetti og muslinger.
Så når du juleaften har svært ved at holde mundvandet tilbage over smeltende brunede kartofler og sprøde flæskesvær, kan du prøve at tænke på, hvordan det ville være at bytte det ud med fiskeretter eller lammehoveder – det vil du sikkert lige så lidt, som vores nabolande vil bytte deres juletraditioner ud med vores.
Kilder: denstoredanske.dk // politiken.dk // dr.dk // theguardian.com