Når menuen står på hjemmelavet burger, ledes tankerne straks hen på en lækker burger med en bøf, der er så saftig og perfekt, at der gerne skal mere end to servietter til at tørre resterne fra ansigtet. Haps!
Desværre er scenariet på stegepanden ofte langt fra tankerne om den perfekte bøf. Resultatet er nemlig en bøf, der pludselig er skrumpet til halv størrelse. Formen på bøffen er heller ikke den flade cirkel, man ellers gjorde sig umage for at opnå. Øv!
Heldigvis kan du med et simpelt redskab, du altid har lige ved hånden, komme den lille, tykke bøf til livs.
Så kan du godt finde servietterne frem. Snart sætter du tænderne i en burger, der lever op til selv de højeste forventninger!
Selvom du gør alt, hvad der står i din magt som kok for at trykke din bøf flad, forme den som en perfekt cirkel, krydre den godt for derefter at stege den saftig på stegepanden, går det galt.
Din bøf trækker sig sammen i løbet af stegetiden og ender med at blive lille, rund og høj – langt fra flad, rund og perfekt.
Det sker fordi, proteinerne i kødet trækker sig sammen, når de bliver udsat for varme.
Dette resulterer i, at fugten i bøffen forsvinder. Særligt fugten i kanterne forsvinder, hvilket bevirker, at midten af bøffen hæver.
Dette giver længere stegetid, hvilket desværre resulterer i en bøf med kedelige og overtilberedte kanter, men en undertilberedt og rå midte. Altså en knap så perfekt og saftig bøf til din burger.
Mange begår den fejl, at de trykker på bøffen, imens den bliver stegt, for desperat at undgå, at midten rejser sig. Men den fejl gør faktisk, at der forsvinder endnu mere saft fra bøffen. Det er altså ikke løsningen på din lille kugle af en bøf at være.
Nej, faktisk skal du allerede inden, du lægger bøffen på panden, gøre et særligt trick, der holder på bøffens form og saft.
... nemmere bliver det ikke!
Alt du skal gøre, når du har formet dine bøffer flade og runde, som du plejer at gøre, er at bruge din tommelfinger til at trykke ned i midten af bøffen.
Du skal ikke lave et hul igennem bøffen, men derimod lave en fordybning.
Fordybningen hæver sig så snart, kødet trækker sig sammen, når du steger det. På den måde får du en bøf med en jævn, flad overflade.
Krydr derefter bøffen med salt og peber. Vær endelig ikke nærig med saltet. Det giver god smag.
Steg nu din bøf ved høj varme, så bøffen får en god stegeskorpe. Den skal stadig være lidt rød indeni. Så er den helt perfekt!
Foruden din tommelfinger, er der også andre gode midler, du bør tage i brug – hvis du altså vil have den der lækre og greasy burger at sætte tænderne i.
Med den perfekte burgerbøf er du ved at være klar til at stable din burger for derefter at gribe fat i den med hænderne og sætte tænderne i den.
Men vent nu lidt...
Husker du at vende din burger på hovedet, inden du griber fat?
Læs med her og bliv klogere, hvorfor du skal vende din burger på hovedet, når du spiser den. Du vil ikke gå glip af det særlige trick!
Kilder: The Guardian // Politiken // The Guardian //