Der er ikke noget hyggeligere end at invitere børnene en tur med i køkkenet for at julehygge omkring konfekt og kager.
Særligt julesmåkager udformet i forskellige forme pyntet med farverigt glasur, et hjemmebagt kagehus med døre og vinduer, kugler af konfekt og at trille pebernødder er sjovt for både store og små.
Nedenfor har vi samlet vores bedste opskrifter på julekager- og konfekt, som du sagtens kan lave med en lille køkkenhjælper eller to.
Og husk: Det er kun fantasien, der sætter grænser! Udstik brunkagerne i sjove former, brug frugtfarve til at farve glasur i alle regnbuens farver og bind en flot silkesnor i vaniljekransen og hæng dem på træet, så det er lige til at spise - ligesom i sangen.
Ventetiden føles ikke nær så lang, når man hygger sig!