Tema

Chili con carne opskrifter

Nogle kan lide den mild, andre kan ikke få den stærk nok. Lige meget hvad dine præferencer er, kan du her finde vores lækre opskrifter på den højtelskede klassiker: Chili con carne

Mexico eller Texas? 

Selvom retten klinger spansk og indholdet består af en lang række krydderier fra de sydlige breddegrader, stammer retten fra helt andre kanter. 

Den lækre gryderet blev nemlig til i USA, nærmere bestemt Texas, hvor den opstod i forbindelse med det såkaldte tex-mex køkken. Tex-mex er en sammentrækning af Texas og Mexico og som navnet antyder, lod tex-mex-køkkenet sig inspirere af klassiske mexicanske retter og smage. 

Chili med eller uden kød

Navnet chili con carne beskriver meget godt, hvad det egentlig er for en ret. Chili con carne betyder nemlig chili med kød, hvilket da også er de to primære ingredienser i retten.

I retten tilsættes også peberfrugter, diverse krydderier, løg og bønner. Bønnerne er dog genstand for stor diskussion hele verden rundt, hvor det bliver diskuteret, om de virkelig hører til i den klassiske udgave af retten.

Herhjemme er det dog normalt at tilsætte bønner. De mætter godt og spiller godt sammen med de varme krydderier.

En anden særlig ingrediens du bør tilsætte i din i chili con carne, er chokolade.
Chokolade tilsætter en fed og fyldig smag til retten. Derudover har chokoladen også den egenskab, at den fremhæver de mange smagsnuancer i chilien. 

Prøv fx denne chili con carne med chokolade.

Chili på vegetarisk

Chili con carne kan også laves i en kødfri udgave. Vegetarudgaven kalder vi chili sin carne, som betyder chili uden kød.

Vi anbefaler, at du prøver denne opskrift på chili sin carne, hvis du har lyst til at afprøve den kødfri version. 

Bliv chili-mester 

Kan du, ligesom os, ikke få nok af den varme chili con carne, skal du læse med i vores ultimative guide til chili con carne. 

Her finder du de lækreste opskrifter, bedste tips og tricks, der gør dig til den ultimative mester i chili con (eller sin) carne. 

Se her: Vores ultimative guide til chili con carne.

Du kan nedenunder finde vores store samling af opskrifter på chili con/sin carne.

Velbekomme!

Vores bedste opskrift på chili med og uden kød