Morgenmaden er et berygtet måltid, og der er mange holdninger til, om den skal spises eller ej, men rådet fra lægen og akademikeren er simpelt: Spis når du er sulten.
... duer helten ikke. Sådan lyder et gammelt ordsprog, de fleste af os er blevet mødt af før eller siden. Men det er ikke hos alle helte, at sulten melder sig fra morgenstunden, og så er der ingen grund til at tvinge havregryn eller morgenboller ned, fortæller Per Brændgaard, der er cand. scient i human ernæring, til Samvirke. Kroppen signalerer, når den er sulten og har brug for næring. Han råder derfor til at lytte til sin krop, inden man giver sig til at spise – også om morgenen. Tvinger du morgenmaden i dig, er der tale om overspisning, understreger Per Brændgaard.
... hvis du er sulten vel at mærke, men morgenmaden er ikke vigtigere end frokosten eller aftensmaden, mener læge Jerk Langer ifølge Dr.dk. Han råder til at tage mad med på farten, så du er forberedt, når sulten melder sig og kroppen har brug for næring.
Og morgenmad på farten er heldigvis ikke så kompliceret, som det kan lyde. Prøv denne lækre to-go grød du nemt kan tage med dig i en beholder. Du skal bare fylde vand i, når sulten melder sig, så er der dejlig grød på få minutter. Du kan også fylde en beholder med skyr og en lufttæt pose med hjemmelavet granola, hvis din appetit er syrlig og sprød.
Er du en af dem, der skal spise morgenmad for at blive menneskelig? Hvis ja, har du sikkert brugt mange timer ved morgenbordet og indtaget det samme morgenmåltid dag efter dag. I ny og næ kan der være brug for inspiration og fornyelse, og her står vi selvfølgelig til tjeneste som din opskriftspusher. Vi har fundet vores lækreste morgenmadsopskrifter frem til dig nedenfor, så du kan starte morgenen med manér og igen blive et menneske. Velbekomme!
Kilder: Dr.dk // Samvirke