Derfor hedder det kammerjunkere

11. May, 2018

En adelstitel, en småkage eller en tvebak? Bliv klogere på sommerens uundgåelige, sprøde spise her. 

Når det er sommer i Danmark, fylder vi skålen med koldskål. I koldskålen smider vi sprøde, småkagelignende stykker bagværk, der har fået navnet kammerjunkere. Men hvorfor fik koldskålens tro følgesvend det besynderlige navn? 

En adelstitel

Kammerjunker var indtil 1947 en titel ved hoffet. Kammerjunkertitlen tilhørte en af de laveste rangklasser. En kammerjunker lå nederst i hierarkiet, og varetog primært opgaver med at servicere og opvarte de adelige eller personer ved hoffet. 

Hvad er det for en kage? 

Sød som en småkage, men tørrere end krummen i en kiks. Det kan være svært at definere kammerjunkere. 

Kagens tvedelte bagemetode gjorde den egentlig til en tvebak, men den betegnelse slog aldrig igennem, da størrelsen ikke svarede til en normal tvebakstørrelse. Kagen fik heller ikke lov til at høre under kategorien småkager, da kammerjunkere mere blev anset som supplement til koldskål og frugtsupper end en egentlig kage. 

Kagen kunne altså hverken kategoriseres som en tvebak eller en småkage, da den ikke levede op til de strenge krav. Den var med andre ord ikke noget særligt, og blev placeret nederst i bagværkets hierarki.

Netop dét er formodentlig grunden til, at den lille kage fik navnet kammerjunker, og til tider også tilnavnet keltringer, som betyder snyde, bedrage og fuske

En urimelig titel

Man kan diskutere, om kammerjunkernes titel er rimelig, da kammerjunkerne som regel var baseret på en finere opskrift med mere sukker og flere krydderier end den traditionelle tvebak.

Dog har kammerjunkerne taget revanche, og er i dag uundværligt tilbehør, vi gerne graver dybt i posen efter. 

Kilder: dr.dk // videnskab.dk