Vidste du, at koldskål ikke altid har været lavet på mælkeprodukter? Oprindeligt var koldskål en sød, kold suppe, der blev serveret som forret i sommerhalvåret. Koldskålen var dengang baseret på frugt, vin eller øl ‒ ikke på mælk. Frk. Jensens kogebog fra 1914 indeholder f.eks. seks opskrifter på koldskål, og ingen af dem var mælkebaserede.
At der i dag findes kærnemælkskoldskål er lidt et under ‒ for kærnemælk var faktisk svinefoder. Først da kærnemælk blev accepteret som menneskeføde i løbet af 1920'erne, blev øl, vin og frugt udskiftet til fordel for surmælken. Der er altså sket en del med koldskålens base siden Frk. Jensens kogebog fra 1914.
I dag er koldskålen udelukkende baseret på mælkeprodukter. Typisk består den af kærne- eller tykmælk, vendt med en cremet æggesnaps, citron og vanilje. Dens milde smagsudtryk betyder, at koldskålen oplagt kan spices op med andre smage. Derfor findes sommerspisen i dag med smag af bl.a. rabarber, jordbær og hyldeblomst. Men koldskål behøver ikke kun at smage af dansk sommer ‒ den kan også tage os til varmere breddegrader med et væld af eksotiske smage.
Den aktuelle madmode har også stor indflydelse på, hvad vores koldskål kan smage af. Derfor findes der i dag både opskrifter på koldskål med lakrids, koldskål baseret på skyr ‒ og kålskål, en koldskål med rødkål. Hvis den udvikling forsætter, kan du måske finde både kærnemælkskoldskål og kefirkoldskål i din køledisk inden længe. Hvem ved? Koldskålen bliver ved med at overraske.
Kilde: Gastronomisk Leksikon // Videnskab.dk