De fleste af os er vokset op med smagen af den gyldne og krydrede sauce, der dækker de saftige kødboller og hvide ris. Det er selvfølgelig den højt elskede danske klassiker, boller i karry, vi har i tankerne. Få retter har en så fasttømret position i den danske madtradition som boller i karry.
Retten leder straks tankerne hen på barndommens søde og glade minder.
Forestil dig fx en kølig efterårsdag, dengang du var lille: Du har været ude og lege i haven, hvor du fået kolde, røde æblekinder og en god appetit. Mor kalder gennem vinduet. Aftensmaden er klar, og du skynder dig indenfor.
Her bliver du taget imod af den varme, aromatiske duft af karry, som står dampende klar i gryden, og på din tallerken er ris allerede skænket op. Mor hælder den gule sauce med kødboller over, og din mave kammer over i et rumleanfald. Værsgo at spis!
Boller i karry er og bliver en de mest populære familieretter i Danmark, og vi har derfor dedikeret en længere artikel til middagsklassikeren, vi alle elsker. Vil du vide mere om boller i karry, dens historie, og hvordan man laver retten til perfektion, så læs med videre herunder, hvor vi serverer opskrifter, både de klassiske og de anderledes, samt tips og trick til boller i karry.
Så er der snart serveret boller i karry med manér!
De fleste af os har nok prøvet at kaste os ud i en række forskellige varianter af boller i karry, men det er nu som om, at man altid vender tilbage til den gode, gamle udgave af den danske middagsklassiker. Og dét er netop, hvad vi bringer dig opskriften på her; den klassiske udgave af boller i karry.
Kødboller:
Karrysauce:
Kødboller:
Karrysauce:
Du har med garanti spist den klassiske udgave af boller i karry til aftensmad massevis af gange, så måske er det på tide at prøve en lidt anderledes en af slagsen. Denne udgave er super lækker og introducerer spidskålssalat og rodfrugter til den klassiske ret.
Inden vi giver dig ingredienslisten og en simpel step-by-step-guide, kan du i videoen her se, hvordan Claus Holm tryller den lækre portion boller i karry med rodfrugter og kål frem.
I videoen ser du også, hvor nemt og hurtigt, retten faktisk kan laves.
Se med når Claus Holm viser dig, hvordan du nemt laver boller i karry med rodfrugter og kål
Kødboller:
Dressing:
Spidskålssalat:
Kødboller:
Spidskålssalat:
Dressing:
Der hersker vist ingen tvivl om, at boller i karry særligt er en favorit blandt danske børn. De fleste børn spiser den klassiske udgave med største velbehag, men selvom denne nydes af mange af de mindste, kan man sagtens gøre retten endnu mere populær ved at gøre den yderligere børnevenlig.
Tag nu fx denne opskrift, hvor man får gulerods- og rødebedestænger til. Børnene vil elske at sidde og dyppe disse stænger i den varme sauce, og så er retten tilmed rig på vitaminer og andre gode ting.
Kødboller:
Karrysauce:
Tilbehør:
Kødboller:
Ris:
Gulerødder, rødbede og æbler:
Karrysauce:
I disse tider, hvor der er stort fokus på en sundere livsstil, skal vi selvfølgelig også give dig en opskrift på en sundere udgave af boller i karry. Det sundere og grønnere indslag er især broccolien og udskiftningen af traditionelle hvide ris med brune basmatiris.
Kødboller:
Karrysauce:
Tilbehør:
Brune basmatiris:
Kødboller:
Karrysauce:
Broccoli:
Her serverer vi igen en anderledes opskrift på boller i karry. Denne gang har kokosmælk fået æren af at være det bærende element i den lækre, cremede karrysauce. Og det kan altså noget ganske særligt!
Foruden kokosmælk er der i retten også tilsat knasende nødder, lækre bønnespirer og smagfuld ingefær.
Kødboller:
Karrysauce:
Tilbehør:
Kødboller:
Tilbehør:
Karrysauce:
Det mest almindelige akkompagnement til boller i karry er så fastetableret, at rigtig mange tror, at det er en del af selve retten. Der er naturligvis tale om ris, men det havde du nok gættet. Selvom ris for mange hænger uløseligt sammen med boller i karry, behøver ris ikke at indgå i den samlede ret.
Faktisk er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser, når talen falder på tilbehør til boller i karry. Du kan fx erstatte risen med kartofler, en lækker salat eller en eksotisk og smagfuld mango chutney.
Herunder finder du en liste over opskrifter med forskellige lækre bud på, hvad man serverer til boller i karry:
Du har muligvis før stået i dilemmaet om, hvilke drikkevarer, der passer godt til boller i karry. Karry som krydderi er da også en vanskelig størrelse, netop når det kommer til drikkevarer.
I den almindelige hverdag, hvor I sidder og spiser sammen som familie, falder valget højst sandsynligt på vand, mælk, saftevand eller måske endda sodavand.
Men hvad så, når der skal serveres boller i karry til mere festlige lejligheder?
Til festlige lejligheder anbefaler vi, at dit valg af væske i glasset falder på øl af typen pale ale eller IPA, alt efter hvor stærk du har lavet din karrysauce.
Den overgærede pale ale med middel bitterhed og frugtighed passer perfekt til karrysaucen af mild og “normal” styrke, mens IPA’en passer bedre til en stærk karrysauce, da humlens høje bitterhed forstærker smagen i stærkt krydret mad.
Nogle gange sker det, at man i en periode får nok af en bestemt ret eller måske bare nok af et bestemt krydderi. Det kan (for nogen) være tilfældet med karry, men den traditionelle opskrift på boller i karry er altså bare ikke det store værd uden karrykrydderiet.
Heldigvis finder du nemt en masse opskrifter på “boller i karry” uden karry.
Måske har du hørt om boller i selleri? Det er efterhånden en populær udgave af klassikeren i mange danske hjem. Et andet godt alternativ er denne boller i karry-urtesauce, som sagtens kan laves uden karry.
Hvis du gerne vil have et decideret alternativ til karry i dine retter, så kan du bruge krydderiet gurkemeje. Gurkemeje er faktisk det bærende element i blandingskrydderiet karry.
Gurkemeje smager for sig selv ikke kraftigt af noget, men bibringer den flotte gule farve, som næsten er helt uundværlig.
Boller i karry er en de mest foretrukne familieretter rundt omkring i de danske hjem, men rettens oprindelse og historie er faktisk lidt af et mysterium.
Karry som krydderi dukker for første gang op i en kommerciel, dansk kogebog i 1837, hvor det optræder i Madam Mangors “Kogebog for smaa huusholdninger”.
Selve retten boller i karry fremkommer selv først godt 100 år senere, nemlig i 1935 og kun i Danmark.
Umiddelbart skulle man tro, at retten kommer udefra, måske Sydøstasien, hvor krydderiet indgår i mange retter, men det er faktisk ikke tilfældet.
Boller i karry er nemlig så dansk, som dansk kan være – end ikke svenskerne vil kende sig ved retten.
Faktisk bliver boller i karry mødt med stor skepsis i udlandet. Flere fagfolk har udtrykt, at de ganske enkelt ikke forstår retten.
Så næste gang nogen forsøger at bilde dig ind, at boller i karry kommer fra den ene eller den anden provins i Indien, så kan du kippe lidt med Dannebrog og fortælle dem, hvordan det i virkeligheden forholder sig med den gyldne middagsfavorit.
Ja, det er muligt at lave en vegansk udgave af boller i karry, og det er endda uden, at du skal lave så meget om i opskriften.
Kød og æg kommer selvsagt til at udgå af opskriften, og alle fedtstoffer skal du sørge for, er veganske.
“Kød”bollerne kan du lave af plantefars og for at gøre saucen lækker og cremet, kan du hælde kokosmælk i – hvilket i øvrigt også kan anbefales i en traditionel omgang boller i karry.
Du kan uden problemer lave boller i karry uden æg. Det er dog vigtig at huske på, at æg er den ingrediens, som får kødbollerne til at hænge sammen.
Hvis du vil lave boller i karry uden æg, skal du derfor huske at tilsætte ekstra væske, fx vand, mælk eller olie, til din fars, da farsen ellers vil falde fra hinanden i gryden.
Du kan godt lave boller i karry uden at bruge mælk. Mælken er dog en ingrediens, der tryller karrysaucen dejlig cremet og lækker, så hvis du påtænker at lave boller i karry uden mælk, anbefaler vi, at du tilfører noget andet, der har samme kvaliteter.
Du kan eksempelvis jævne saucen med mel, eller du kan erstatte komælken med kokosmælk, der smager fremragende i boller i karry, og som tilmed bidrager til at give saucen en endnu mere cremet konsistens.
Har du mod på endnu flere spændende variatoner af den højtelskede klassiker, har vi samlet en række god tips og trick til, hvad du kan gøre ved din sædvanlige opskrift for at tilsætte endnu mere god (og anderledes) smag.
Se her: Sådan kan du også lave boller i karry.
Er du en af de (mange) danskere, der elsker at grille?
I så fald bliver du med garanti rigtig glad, når vi fortæller dig, at du faktisk også kan grille boller i karry.
Det lyder måske særligt, men det er det faktisk også – særligt lækkert!
Det er nemt og så smager og dufter retten bare af sommer.
Få her opskriften på boller i karry på grillen.
Kilder: Pov. International // Samvirke