Dette tema er dedikeret til vores yndlingsbolle: Fastelavnsbollen.
Der er ikke noget som en fastelavnsbolle, der smager af gode minder og nostalgi. Der er næsten noget helt magisk over den bløde bolle, der danner ramme om det dejlige fyld.
Er du til de gammeldags af slagsen med remonce og dejlig vaniljecreme? Eller foretrækker du den søde variant med hjemmelavet hindbærmarmelade? Hvis dine støvede opskrifter har brug for et nyt pust, kan du finde det her. Vi har selvfølgelig også en opskrift til dig, der ikke tåler gluten.
Vi udstyrer opskrifterne med uundværlige tips, der sikrer dig succes med årets fastelavnsboller. Du finder fx gode tips til at folde dine fastelavnsboller, så du undgår spild af det gode fyld.
Tag et kig på siden her, og find lige den opskrift, der smager dig og din mave. Så bliver der ikke ballade!
God fornøjelse – og god fastelavn.