Derfor spiser vi fastelavnsboller

”... hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade”. Hvad er historien egentlig bag fastelavnsbollerne, og hvorfor får de os til at lave ballade – hvis de altså ikke kommer i maven?

Med fasten kom fastelavnsboller

Fastelavnsboller er bedst kendt i nordiske lande som Finland, Sverige, Norge, Tyskland og selvfølgelig Danmark. Fastelavnsbollerne hænger, som navnet antyder, sammen med fasten, som man i middelalderen afholdte op til påsken. Fasten varede i 40 dage og startede lige efter fastelavn.

Fasten symboliserede en anger- og forberedelsestid, hvor det enkelte menneske undgik forskellige former for nydelse, traditionelt visse former for mad. 

Fasten betød derfor, at man skulle holde sig fra kød, mælk, æg, sukker og andre fødevarer. Derfor skulle det selvfølgelig markeres med fest og velsmagende måltider i rigelige mængder, inden fasten indtraf.

Flæskesøndag og flæskemandag 

… er de to dage vi i dag kalder fastelavnssøndag og fastelavnsmandag. Disse dage var de sidste dage, inden den lange faste, hvor man måtte spise kød. Så der skulle selvfølgelig flæsk og kød på bordet, og det gik ikke stille for sig. Dagene blev festligt markeret af både børn og voksne. 

Hvidetirsdag

Hvidetirsdag er tirsdagen lige efter fastelavnssøndag og -mandag. Som navnet også antyder, var denne dag den sidste dag, man måtte spise dyre, hvide varer som æg, sukker og hvedemel – og det er altså her, fastelavnsbollerne kommer ind i billedet. For selvom maven var fuld af flæsk og kød, skulle den selvfølgelig også fyldes med søde sager.

Der blev bagt små, runde boller med en tilpas sødmefyldt smag, der afsluttede den festlige tid, og markerede, at det nu var tid til at faste. De boller kender vi i dag som fastelavnsboller.

Rygtet siger, at den svenske konge Adolf af Sverige døde efter et ædegilde i 1771, hvor han fyldte maven godt op med al den mad, han kunne komme i nærheden af, og afsluttede måltidet med 14 svenske semlor, som er Sveriges svar på en fastelavnsbolle. Der er dog ikke noget, der tyder på, at fastelavnsbollen gør skade – tvært imod!  



Man kan ikke sige, at vi har holdt fast i fasten, men fastelavnsbollerne og festlighederne vil vi ikke undvære! De har ændret sig markant gennem tiden, men er stadig en uundværlig del af festlighederne, som allerede begynder at gøre sit indtog i bagerens vindue i januar – lidt godt skal vi vel have i maven i starten af året, og så undgår vi også al balladen! 

Kilder: Samvirke // Kristendom.dk