Tema

Dyrevelfærd

Lad os sætte dyrevelfærd i fokus

Når vi vælger kød, kan vi også vælge bedre forhold for dyrene. Derfor gør vi det nemmere at finde produkter med højere dyrevelfærd. Kig efter statens Dyrevelfærdsmærke med hjerterne allerede ét hjerte betyder bedre forhold end lovens minimumskrav, og flere hjerter betyder endnu mere omsorg. Små valg i hverdagen kan være med til at skabe en positiv udvikling for dyrevelfærden.

Kilde: Landbrug & Fødevarer

Med 1 grønt hjerte er dyrevelfærden løftet over dansk lovgivning. Der er yderligere krav til staldforholdene. Dyrene får mere strøelse, mere plads og kortere transporttid til slagtning. Kyllingerne er af en langsommere voksende race, grisene halekuperes ikke, og kalven får en bedre start på livet.

Med 2 grønne hjerter er kravene fra hjerte 1 øget for at sikre endnu bedre dyrevelfærd. Her får dyrene endnu bedre plads og endnu mere strøelse. Kyllingerne kan have adgang til udeforhold, malkekøerne kommer på græs, og der er senere fravænning af pattegrisene.

Med 3 grønne hjerter er kravene fra hjerte 1 og 2 øget for at sikre meget bedre dyrevelfærd. Dyrene har meget mere plads. Kyllingerne kommer ud i det fri, alle kvæg går på græs og pattegrisene fødes i udendørs hytter.

Temasager

Udover at arbejde med generelle krav til dyrevelfærd gennem mærkningsordningen Bedre dyrevelfærd og vores produktkvalitetskrav, tager vi i Coop løbende stilling til dyrevelfærd i specifikke produktioner eller for specifikke arter.