Opskrifter på gløgg

05. december, 2019

Mange af os kender og holder af duften af et glas rygende varmt glas gløgg. Den varme, krydrede rødvin med mandler og rosiner spreder julehygge i mange hjem december igennem.

Gløgg blev allerede drukket helt tilbage i 1400-tallet i Tyskland. Det blev kaldt glühwein og blev brugt som en lun drik, der kunne varme kroppen op i de kolde vintermåneder. Efterfølgende blev det en juletradition, der bredte sig til det meste af Nordeuropa.

Den røde gløgg er senere hen blevet videreudviklet og der findes nu et utal af spændende og velsmagende versioner med fx hvidvin eller hyldeblomst. Derudover kan gløgg også serveres med og uden alkohol, så du behøver ikke gå udenom juledrikken, hvis du er aftenens chauffør. 

Gløgg er den perfekte makker til lune æbleskiver, kølige juleaftener og diverse julearrangementer.

Vi har samlet vores allerbedste opskrifter på gløgg, så du blot skal koncentrere dig om, hvilken opskrift du skal kaste dig over først.