Vores bedste cocktails og mocktails

20. august, 2024

Til festlige lejligheder bliver der ofte serveret drinks – eller cocktails, som nogle kalder dem. De seneste år er der dog en anden form for drinks, der vinder mere og mere frem: Mocktails. 

Hvad er mocktails, spørger du måske? Mocktails er lækre, velsmagende cocktails uden alkohol. Denne form for drinks er ideelle til fester som fx nytårsaften, bryllupper og sommerfester, hvor der ofte er en eller flere, der må melde sig som chauffør eller bare gerne vil undgå alkohol. Men de kan også nydes på en helt almindelig hverdagsaften.

Vi har samlet alle vores yndlingsopskrifter på både cocktails og mocktails, så det er bare om at kaste sig over drinkmikseren og invitere gæster over – selv på en mandag. 

Hvis du har fundet en cocktail, du gerne vil dykke ned i, kan den ofte blive lavet til en mocktail ved bare at undlade at blande alkohol i. Dog fungerer det bedst at forvandle cocktailen til en mocktail, hvis cocktailen fra start indeholder mere end to ingredienser. En 'Gin & Tonic' uden gin vil fx blive en smule kedelig, hvorimod det er nemmere at udelade tequila i en 'Strawberry Margarita'.