Gryderetter er populære, især i efterårs- og vintermånederne, hvor en sammenkogt ret varmer og mætter dejligt. Denne lækre opskrift er en karrygryde med svinekød og peberfrugt. Retten er super børnevenlig, og med en tilberedningstid på mindre en 45 minutter egner retten sig godt til en hverdagsaften.
Gryderetten smager mildt og børnevenligt hvis der bruges sød paprika og mild karry. Den kan sagtens laves i en mere stærkt krydret version med f.eks. en spicy madraskarry, stærk paprika eller lidt frisksnittet chili på toppen.