Nytårstorsken kan blive en kedelig og tør fornøjelse, hvis du ikke har helt styr på, hvordan man egentlig tilbereder den. Heldigvis er der gode råd at hente fra eksperterne. Så undgår du, at nytårstorsken går i fisk!
Vi har har en lang tradition for at spise torsk til nytår, men vi er ikke særlig gode til at tilberede den ifølge en førende fiskekok.
”Alle fisk har forskellig konsistens, tekstur og kræver forskellige ting i tilberedningen,” har medejer af fiskerestrauranten Pastis Fishmarket i København Mikkel Egelund engang sagt til Berlingske. Han mener desuden, at vi danskere generelt oversteger vores fisk.
Og med det sagt har vi nu sat os for at finde ud af, hvordan man tilbereder nytårstorsken perfekt, så den udlever sit fulde potentiale og, vigtigst af alt, så den ikke bliver tør.
Første trin i torsketilberedningen er at sikre sig, at den overhovedet er værd at tilberede. Tjek, at torsken lugter af havvand og ikke af havn. Hvis den er hel, skal den ifølge Claus Meyer have blanke, hvælvede øjne og røde gæller.
Næste trin er, at den selvfølgelig skal smage af noget. Da torsken er en mager fisk, smager den i sin rene natur ikke lige så kraftigt som de federe fisk. Men det er der råd for.
En gavmild gang salt kan gøre underværker, og så findes der ellers utallige variationer af marinader til at give torsken masser af karakter. Marinér gerne fisken en halv times tid inden den skal tilberedes – så det smagen at trænge godt ind i kødet.
Nedenfor har vi samlet vores lækreste opskrifter på marinade, der sikrer din torsk kraft og smag.