Sådan opbevarer du spisegræskar

25. oktober, 2021

Græskar er en klassiker i efterårs- og vinterkøkkenet. Og det er bestemt ikke uden grund: den er velsmagende, og så giver græskarret os farverige retter, der er rige på vitaminer og næringsstoffer.
Uanset om man holder af mættende måltidssalater, cremet risotto eller en vinterklar suppe.

Græskarret kan faktisk lidt af hvert i både det søde og salte køkken – bages, moses, syltes, koges, steges. Men hvordan opbevarer man sit græskar bedst?

Hvor længe kan spisegræskar holde sig friske?

Spisegræskar kan holde sig længe, hvis det er opbevaret korrekt. Hvis græskarret er opbevaret et mørkt og køligt sted, kan det holde sig i op til to måneder. Vær dog opmærksom på frost, hvis du opbevarer den udendørs, da det kan have betydning for holdbarhed og konsistens.

Hvis du har brugt en del af græskarret i madlavningen og ønsker at gemme det resterende, skal det opbevares på køl, hvorefter det kan holde sig i op til en måned. Det kan også opbevares ved stuetemperatur, men holdbarheden vil falde.

Kan jeg opbevare græskarret i fryseren?

Græskar kan sagtens fryses. Men konsistensen bliver dog mindre fast efter optøning, og derefter egner græskarret sig bedst til at mos eller suppe.

Kilde: Isabellas, IForm

Har du et græskar, der snart skal bruges? Her får du idéer til, hvilke retter du kan gå i gang med. Velbekomme.