Sådan får du succes med hjemmelavet kransekage

Det er forbavsende simpelt, når du først har fået svar på nogle vigtige spørgsmål, der kan opstå undervejs. Lad os lige gennemgå dem engang, så der er styr på kransekagen til nytår

Kagen har været udbredt i Danmark siden 1700-tallet, og på trods af den beskedne ingrediensliste er den uløseligt forbundet med årets fineste bobler, serpentiner og bordbomber. Her guider vi dig gennem de vigtigste spørgsmål til kransemageri.

Sukker eller flormelis?

Tre ingredienser er alt, kransekagemassen kræver, så det må jo siges at være rørende enkelt. Marcipan og æggehvider er der bred enighed om, mens den tredje ingrediens, sukkeret, deler vandene. Nogle sværger til flormelis, mens andre bruger almindeligt hvidt sukker eller rørsukker. Smagen er uændret, men der er noget med konsistensen, man skal være opmærksom på. Flormelis "smelter" hurtigere end sukker, og derfor skal du ælte dejen længere for at få det almindelige sukker opløst ordentligt i massen.

Af samme grund anbefaler de fleste opskrifter, at man lader massen hvile på køl i helt op til et døgn. Jo længere tid den hviler, des mere bliver sukkeret opløst, helt ned til mindste krystal, hvilket giver en bedre konsistensen i sidste ende. Hvad du vælger må forblive en smagssag, men til inspiration falder valget på sukker, når det gælder både kendiskonditor Mette Blomsterberg og dessertmager Morten Heiberg, der laver kransekagehorn til Dronningens nytårsbord.

Rulle eller sprøjte?

Når massen har hvilet, er du klar til at lave dine kranse. Det er ikke umuligt at få massen gennem en sprøjtepose, og særligt til mindre, småkagelignende kransekager er det faktisk en fordel at sprøjte. Men hvis resultatet skal være et helt klassisk kransekagetårn, skal kransene rulles med håndkraft.

Inden du går i krig, har du bestemt dig for, hvor mange etager, kransekagetårnet skal være. Måske har du brugt en opskrift, hvor etagerne de forskellige ringes størrelser er forudbestemt. Hvis ikke det er tilfældet, er tricket at starte med den øverste og mindste ring, hvorefter du lægger to centimeter til længden for hver etage, du putter på. 

Kransene skal hellere underbages end overbages, lyder rådet fra Morten Heiberg, som i øvrigt påpeger, at teksturen skal være hård og knasende udenpå, men blød indeni. Temperaturniveauet hedder 220-230 grader, og tiden cirka syv til otte minutter. 

Hvor smuk skal den være?

Hvis du stiler efter en symmetri og æstetik, som kan få englene til at synge, er det mest din tålmodighed, der sættes på prøve. Alligevel er der et par tips, du kan tage med på vejen.

Selve udrulningen er et spørgsmål om at forme en pølse med ensartet tykkelse og derefter og derefter trykke den runde form til en aflang trekant, som du trykker lidt ned mod bordet, så den kan stå fast. Det kan være en fordel, at dejen ikke er helt kold, men derimod en smule tempereret, så den er smidig og nemmere at forme. 

Når du laver glasuren, er det allervigtigste, at den ikke er for flydende. Faktisk skal du blande den i dét forhold, der gør den så sej som muligt, men hvor det stadig er muligt at sprøjte den ud gennem en meget lille tylle. Lad kransene køle helt af, inden du sprøjter glasuren på. Glasuren vejer tungt i den samlede wow-faktor, så her er det bare om at holde tungen lige i munden og eventuelt finde dén i hjemmet, som har de sikreste hænder.

Chokolade eller ej?

Nogle stabler kransene uden, andre med. Om bunden på dine kranse skal overtrækket i chokolade er endnu et spørgsmål, der findes flere svar på. Derfor er det eneste, vi kan sige: Hvornår er det nogensinde en dårlig idé at bruge smeltet chokolade?

Nu er du næsten i mål, og vi synes, du skal være tilfreds med din egen præstation - uanset niveauet af symmetri og kegleform!

Kilder: b.dk // metteblomsterberg.dk