Torsken fejler bestemt ingenting, men alligevel kan det undre, at det lige netop er dén, der i de seneste århundreder har været gæst på utallige danske nytårsborde. Derfor har vi forsøgt at fiske et svar ud af historien.
Et bud på hvorfor vi inviterer torsken til nytårsfest, kan hentes i den katolske tro. Her var torsken oprindeligt en fastespise. I den katolske tid var adventstiden en tid, hvor man fastede, og på den måde fik torsken allerede her møvet sig ind i køkkenerne. Den forklaring er eksperten enig i:
”Set i et religionshistorisk perspektiv handler det om, at fisken er en bodsspise inden for katolicismen. Og så er det en fisk, der findes i farvandet omkring de nordiske lande,” siger Caroline Nyvang, der er forsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek, til Politiken.
Det kan altså tyde på, at torsken var det naturlige valg, fordi den var en egnsfisk.
Så dét at torsken er en fastespise har altså betydet, at den fik en rolle at spille i juletiden. Men efterhånden som julemaden blev federe og federe, blev den magre fastetorsk med tiden erstattet med alt andet end fisk.
Helt slettet fra højtidsmenuen blev den dog ikke, for i starten af 1800-tallet begyndte de mest kystnære danskere i stedet at spise torsken til nytår. Måske var det tiltrængt oven på den fede julemad.
I løbet af 1800 og 1900-tallet blev nytårstorsken mere udbredt i landet, i takt med at transport- og kølemuligheder blev bedre.
Og i dag kan vi nok alle genkende den tendens, at vi gerne spiser lette og friske retter oven på den tunge julemad.
Der er mange bud på nytårsmenuer, og langt fra alle handler om torsk, men du skal alligevel ikke snydes for et par stykker her.
Kilder: Politiken / Berlingske Tidende