Er brunsviger overhovedet fra Fyn?

13. september, 2019

Kagen af gærdej overhældt af et tykt lag brun farin og smør, der spreder særlig glæde, når den er formet som en kagemand- eller kone.

Fynboerne spiser den gerne om søndagen som tilbehør til rundstykkerne. Nogle lægger endda et stykke ovenpå et smurt rundstykke. 

Det er selvfølgelig den særligt søde brunsviger, vi taler om. Eller skulle vi kalde den en "brunner", som mange gør på Fyn. 

Det er da netop også Fyn, der har et særligt forhold til brunsvigeren. Men hvor fynsk er den berømte kage egentlig? Vi prøver at finde et svar! 

Det siger ordbogen 

Slår man op under "brunsviger" i Den Danske Ordbog, står der, at ordet brunsviger faktisk kommer af det tyske ord Braunschweig, som er navnet på en by i det centrale Tyskland. 

Ordet Braunschweiger har desuden også været brugt som navne på både øl og pølser fra den tyske by. 

Braunschweiger er derfor ikke kun et bynavn, men også et navn på varer fra byen Braunschweiger, hvilket kan være forklaringen på, at kagen herhjemme fik navnet brunsviger. 

Stammer brunsviger så fra Tyskland? 

... måske. 

Den tyske by har i hvert fald lagt navn til en kage, der i 1800-tallet i Tyskland var kendt som en Braunschweiger Dickkuchen. Det skriver madhistoriker og tidligere museumsdirektør på Københavns Bymuseum, Bi Skaarup, i bogen "Bag brødet". 

Ifølge Bi Skaarup ligner den tyske Braunschweiger Dickkuchen den danske brunsviger så meget, at det uden tvivl må være den samme. 

Derfor mener Bi Skaarup, at brunsvigeren faktisk slet ikke stammer fra Fyn, men derimod er af tysk oprindelse. 

Alle er ikke enige

Til trods for Bi Skaarups klare udmelding, er der ikke entydig enighed.

Forfatter og fynbo, Anders W. Berthelsen mener, ifølge Dr.dk, at brunsvigeren er et bagerprodukt, der er udviklet over tid, og at det er tilfældigt, at den er kommet til at hedde en brunsviger.

Anders W. Berthelsen forklarer til Dr.dk, at man ud fra gamle avisannoncer kan se, at det i 1800-tallet var meget populært hos bagerne at kalde deres kager for tyske navne. Der blev reklameret for både Hamborgkager og Hannoverkager i aviserne. Det kan være forklaringen på, hvorfor brunsvigeren har fået et navn, der klinger tysk. 

Den ældste annonce, der er fundet på en brunsvigerkage, er fra 1830. Det er en bager fra Nedergade i Odense, som annoncerer kagen. Dog er denne brunsvigerkage langt fra den, vi kender med brun farin og smør. 

Brun farin eller ej. Der er altså noget fynsk at spore i kagens historie.

Forskellige holdninger til den berømte kages oprindelse

Rødder i Tyskland eller Danmark? Der er uden tvivl mange holdninger til den berømte kages oprindelse – og det kan være svært at finde fodfæste i de mange diskussioner, da de fleste faktisk har rigtig gode argumenter. 

Noget kan vi dog blive enige om. Den første brunsviger, som den vi kender i dag med brun farin, dukkede op i 1873 i Madam Mangors kogebog. Dog var opskriften ikke allemandseje, da mange af ingredienserne var dyre og derfor ikke sådan lige til at skaffe. 

Amo introducerede danskerne for "Fynsk Brunsviger"

Netop en af ingredienserne i opskriften, nemlig hvedemelet, giver os endnu et argument, der slår fast, at der altså er Fyn at spore i brunsvigeren. 

Omkring år 1919 lykkedes det for Munkemølle i Odense at få amerikansk mel til Odense. Melet kaldte de for AMO, hvilket er en forkortelse for Amerikansk Mel i Odense. Dermed gjorde Amo det muligt for endnu flere danskere at købe hvedemel – og der kunne nu bages på livet løs rundt om i de danske køkkener. 

Amo begyndte at sætte opskrifter på deres ikoniske gule poser, hvilket var en stor succes. 

En af opskrifterne på melposerne var "Fynsk Brunsviger", og Fyn bliver derfor knyttet til brunsvigeren. 

En populær fynbo 

Tysk, dansk eller noget helt tredje – fynboerne har taget brunsvigeren til sig. Ingen andre steder bliver der bagt og spist så meget brunsviger som på Fyn, hvilket nok også er derfor, vi har tilskrevet den snaskede kage fynsk oprindelse. 

Og så er det vel også på sin plads at takke fynboerne – det er nok deres fortjeneste, at brunsvigeren har overlevet til i dag!