Duften af ristet brød er lig med lange morgener, tandsmør og refill på kaffekanden. Men hvad er det egentlig, der sker, når man rister brødet, og er det overhovedet sundt?
De sørgelige andendagsrester af brød bliver pludselig appetitlige igen. Risteren modvirker simpelthen brødets aldringsproces! Og måden vi oplever dét på, er en blødere og mindre tør krumme inde bag den ristede skorpe. Forklaringen er, at varme ændrer den kemiske struktur af brødets stivelse fra hård til blød. Af samme grund er helt nybagt brød blødt og svampet indeni af varmen fra ovnen.
Når man opvarmer brød, omdannes noget af stivelsen til stoffet akrylamid. Sammenhængen er meget simpel; jo mere varme, des mere akrylamid. Og da man mistænker akrylamid for at være kræftfremkaldende, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man begrænser sit indtag af branket eller brændt mad. Derfor gælder det om at tømme brødristeren, når brødet er lysebrunt.
Du har sikkert på ét eller andet tidspunkt forsøgt dig med ristet brød mod dårlig mave. Den gængse anbefaling lyder, at en dårlig mave skal fodres med letfordøjelig kost, og dén liste står hvidt brød rigtigt nok højt på. Men der findes ifølge professor i fødevarekemi Leif Skibsted intet belæg for, at ristet brød skulle virke bedre end uristet brød.
Kilder: Fødevarestyrelsen // Samvirke // Lise Justesen m.fl., Fødevarer og Ernæring – Råvarer og forarbejdning