Tema

Forfriskende drinks

Lune solskinsdage kalder på læskende paraplydrinks! Her finder du et udvalg af vores favoritcocktails ‒ både dem med procenter og den skønne, alkoholfri slags.

Drinks til lune sommerdage

Findes der en bedre måde at fejre sommeren på, end med en kølig sommerdrink og godt selskab? Uanset om du er glad for syrlige citrusfrugter, søde sommerbær eller er mere til campariens bitre noter, findes der en læskende drink, der passer til netop dig.

Drinks med smag af sol

Når du skal køle ned med en drink på en sommerdag, må det gerne smage lidt af solskin. Derfor kan du med fordel lade dig inspirere af sommerens frugter og bær. Prøv eksempelvis en dejlig margarita med melon og grapefrugt ‒ eller måske en skøn hindbærcocktail, der også er et hit hos familiens mindste.

Den man aldrig får nok af

Mojitoen er en favorit hos de fleste og gør sig fantastisk i sommervarmen. Den friske smag af mynte og lime leder tankerne direkte til strandene på Cuba, mens du sidder hjemme i haven. Men selvom tanken om cubanske bountystrande er tiltalende, bør du ikke snyde dig selv for den danske udgave af mojitoen, eller en smagfuld kåljito. Mojitoen er nemlig også skøn med et twist.

Find inspiration til din næste sommerdrink i udvalget her - og husk, at der også er læskende lækkerier til de yngste!