Sådan får du succes med hjemmelavet kransekage

Det er forbavsende simpelt at lave kransekage, når du først har fået svar på nogle vigtige spørgsmål, der kan opstå undervejs. Lad os derfor gennemgå spørgsmålene, så der er styr på kransekagen til nytår. 

Sukker eller flormelis?

Tre ingredienser er alt, kransekagemassen kræver, så det må jo siges at være rørende enkelt. 

Marcipan og æggehvider er der bred enighed om, mens den tredje ingrediens, sukkeret, deler vandene. Nogle sværger til flormelis, mens andre bruger almindeligt hvidt sukker eller rørsukker.

Smagen er uændret, men der er noget med konsistensen, man skal være opmærksom på. Flormelis "smelter" hurtigere end sukker, og derfor skal du ælte dejen længere for at få det almindelige sukker opløst ordentligt i massen.

Af samme grund anbefaler de fleste opskrifter, at man lader massen hvile på køl i helt op til et døgn. Jo længere tid den hviler, des mere bliver sukkeret opløst, helt ned til mindste krystal, hvilket giver en bedre konsistens.

Godt tip fra de professionelle

Hvad du vælger må forblive en smagssag, men til inspiration falder valget på sukker, når det gælder både kendiskonditor Mette Blomsterberg og dessertmager Morten Heiberg, der laver kransekagehorn til Dronningens nytårsbord.

Rulle eller sprøjte?

Når massen har hvilet, er du klar til at lave dine kranse. Det er ikke umuligt at få massen gennem en sprøjtepose, og særligt til mindre, småkagelignende kransekager er det faktisk en fordel at sprøjte. Men hvis resultatet skal være et helt klassisk kransekagetårn, skal kransene rulles med håndkraft.

Inden du går i krig, skal du bestemme dig for, hvor mange etager, kransekagetårnet skal være. Måske har du brugt en opskrift, hvor de forskellige ringes størrelser er forudbestemt. Hvis det ikke er tilfældet, er tricket at starte med den øverste og mindste ring, hvorefter du lægger to centimeter til længden for hver etage, du putter på.

Kransene skal hellere underbages end overbages, lyder rådet fra Morten Heiberg, som i øvrigt påpeger, at teksturen skal være hård og knasende udenpå, men blød indeni.

Temperaturniveauet hedder 220-230 grader, og tiden cirka syv til otte minutter. 

Hvor smuk skal den være?

Hvis du stiler efter symmetri og æstetik, som kan få englene til at synge, er det mest din tålmodighed, du sætter på prøve. Alligevel er der et par tips, du kan tage med på vejen.

Selve udrulningen er et spørgsmål om at forme en pølse med ensartet tykkelse og derefter trykke den runde form til en aflang trekant, som du trykker lidt ned mod bordet, så den kan stå fast.

Det kan være en fordel, at dejen ikke er helt kold, men derimod en smule tempereret, så den er smidig og nemmere at forme.

Når du laver glasuren, er det allervigtigste, at den ikke er for flydende. Faktisk skal du blande den i dét forhold, der gør den så sej som muligt, men hvor det stadig kan lade sig gøre at sprøjte den ud gennem en meget lille tylle.

Lad kransene køle helt af, inden du sprøjter glasuren på. Glasuren vejer tungt i den samlede wow-faktor, så her er det bare om at holde tungen lige i munden og eventuelt tage fat i den i familien, som har de sikreste hænder.

Psst.. Vil du vide, hvordan man mestrer et overflødighedshorn, skal du se med her: Sådan laver du et succesfuldt overflødighedshorn med chokoladepynt

Hvor meget kransekage pr. person?

Et andet stort spørgsmål handler om mængden af kransekage, der skal laves. Hvor meget kage skal man regne med, at hver person spiser?

Det er selvfølgelig individuelt, men Odense Marcipan anbefaler, at du serverer 50 gram pr. person, hvis der også serveres andre godter ved siden af. Hvis der kun serveres kransekage, eller du har et selskab af kageelskere, vil 75 gram til 100 gram være mere passende.

Chokolade eller ej?

Nogle stabler kransene uden, andre med. Om bunden på dine kranse skal overtrækkes i chokolade er endnu et spørgsmål, der findes flere svar på. Derfor er det eneste, vi kan sige: Hvornår er det nogensinde en dårlig idé at bruge smeltet chokolade?

Hvor lang tid kan en kransekage holde sig?

Holdbarheden på din hjemmelavede kransekager afhænger af din opbevaringsmetode.

Hvis du bager kransekagen på dagen, bør du dække den til med en stor plastpose eller anden form for beskyttelse, der kan holde kagen fugtig. Dog er der mange, der vælger at lade kransekagen stå fremme hele dagen på køkkenbordet. Dette kan sagtens lade sig gøre, uden at den bliver tør - men vær opmærksom på at kagen får en lidt hårdere overflade.

Skal kransekagen på køl?

Hvis du bager kransekagen på dagen, kan du godt lade den stå på køkkenbordet indtil, der bliver hoppet ind i det nye år. Hvis du bager den dagen før, eller du har rester tilbage, skal kransekagen på køl.

Hvis kransekagen bliver pakket godt ind i en lufttæt beholder eller en plastpose, kan kagen holde sig i køleskabet i omkring fem dage. Efter fem dage er der stor risiko for, at kransekagen er blevet tør og kedelig at spise.

Kan kransekagen fryses?

Ja, det kan den sagtens – endda i op til seks måneder. Dog skal kransekagen køles helt ned inden den kommes i fryseren.

Når kagen skal serveres, skal du blot tage den op ad fryseren en times tid før og evt. pynte den med glasur lige inden servering. 

Ifølge Odense Marcipan er kransekagen faktisk en kage, der bliver bedre af, at blive frosset inden servering. Frysningen giver nemlig kagen bid og tilfører ekstra fugt til midten. Mums!

Du kan derfor uden problemer lave en større portion til nytår eller endda gå igang nogle måneder før. På den måde har du kransekage til uventede gæster eller mere ro i køkkenet på den festlige nytårsaften. 

Nu er du næsten i mål, og vi synes, du skal være tilfreds med din egen præstation – uanset niveauet af symmetri og kegleform!

Kilder: b.dk // metteblomsterberg.dk // Odense Marcipan //